Limbiske system

 

Jeg startede dette website om hjernerystelse for 15 år. Jeg var selv hårdt ramt i mange år. Dengang var der hverken Facebook eller patientforening, så mange skrev ind til mig. Herigennem hørte jeg om mange forløb – og al det folk prøvede for at få det bedre. Det var svært. Og altid var der den her undren: hvad er årsagen ? Hvorfor får nogle det så slemt i så lang tid efter en simpel hjernerystelse ?

Det har der været forskellige bud på gennem tiden, men intet som rigtig forklarede det hele. Nu efter 15 år er jeg stødt på hjerneforskning, som forklarer det.

 

Menneskets evne til klare farer
Vi har et alarmsystem i hjernen som beskytter os mod farlige situationer. Når vi har oplevet noget farligt, er vi i stand til at lære af det, så vi kan undgå det en anden gang. Det er årsagen til at vi mennesker kan overleve i alle mulige miljøer.

Stenaldermennesket vidste jo ikke hvordan man skulle begå sig i trafikken. Tænk på hvordan hver eneste bil er et mordvåben. Vi moderne mennesker har bare lært at begå os i trafikken.

Eller hvis første gang man fik tømmermænd var efter at have drukket al for meget marcipanlikør, så kan bare lugten af marcipanlikør give en kvalme.

Vores limbiske system lærer af farlige situationer og laver nye nervemønstre i hjernen, som gør at vi kan undgå den samme fare en anden gang.

Det her er ikke noget vi beslutter bevidst, men noget der foregår i vores underbevidsthed. Ligesom hvis der sker noget voldsomt, så reagerer vores krop før vores bevidste tanker forstår hvad der foregår.

Symptomer for at passe på dig
Kroppen kan faktisk også lave symptomer for at beskytte dig.

Når du har influenza er det faktisk kroppen selv som gir dig feber, hovedpine og træthed. Selve viruspartiklen trænger ind i nogle celler i din krop, opformerer sig og derefter sprænger cellerne. Men det kan du ikke mærke, fordi det er få celler. Det gør dig ikke syg til en start. Det er fordi kroppen opdager at der er noget galt, at den skaber feber, fordi dit immunsystem arbejder bedre ved lidt højere kropstemperatur. Og sammen med træthed og de andre symptomer får det dig til at holde dig i ro. Det er nødvendigt fordi alle kroppens ressourcer nu skal bruges til at bekæmpe infektionen.

Skaden fra en hjernerystelse
Når man slår hovedet, mister man nemt lidt hjerneceller. Ikke nødvendigvis hele områder hvor man mister evnen til læse. Det kan være meget mindre. Plus man kan også få bitte små blødninger. Dem kan kroppen selv fjerne i løbet af uger eller få måneder. Men de ting gør at hjernen ikke fungerer helt tip-top som den plejer.

En neurolog fortalte mig engang at vi ikke har direkte følesans i hjernen. Så når noget er skadet mærker vi ikke direkte smerte – som hvis det var et sår på huden. Men hjernen kan brokke sig indirekte: gennem nakkespændinger, hovedpiner, lysfølsomhed, træthed, svimmelhed alt muligt. Det kaldes hjernens alarmklokker. Det er så bare med forsinkelse, fordi det ikke et direkte smertesignal.

Så lige efter en simpel hjernerystelse, kan man ikke direkte mærke at lidt småting mangler eller er blokkeret. Hvis man ikke ellers er kommet slemt til skade og er holdt tilbage på grund af det, så går man jo i gang med almindelig aktivitet.

Det kan pludselig blive for meget for hjernen. Men fordi man ikke får direkte smertesignal fra hjernen, kører man for langt og hjernen bliver overbelastet. Men forsinkelse får man så træthed, hovedpine og andre symptomer. Det er dit limbiske system, som vil holde dig i ro, så hjernen kan restituere.

Hvis det her sker gentagne gange, så vil dit limbiske system blive på vagt overfor situationer, hvor hjernen risikerer at blive overbelastet. Det kan også være sanseindtryk: lys og lyd. Og så vil systemet bimle med alarmklokkerne for at få dig til at trække dig væk fra farlige situationer. Dit limbiske system har pludselig erfaret at hel almindelig aktivitet kan gøre skade.

Her kan det blive så slemt, at dit system laver kronisk hovedpine og træthed, for at holde dig tilbage fra ”det farlige”. Eller altid syns at høje lyde er problematiske. Og alle de andre mulige symptomer, som gør du holder dig tilbage fra et aktivt liv.

Neuroplasticitet
Neuroplasticitet betyder hjernens evne til at ændre sig. Hele livet igennem kan vi lærer nye ting. Men noget kan vi glemme igen. Andet hænger fast.

En hjerneforsker sammenligner det med skispor i sneen: når man mange gange har kørt i de samme spor, bliver de nemmere at køre i = sidder godt fast.

Undersøgelser har vist at hvis man lærer noget nyt, så sidder det først rigtig fast efter ½ år. Fx hvis man er blevet blind og skal lære at læse blindeskrift med fingrene. Det kan man simpelthen måle i hjernen.

Så hvis du stadig har slemme symptomer efter hjernerystelsen efter ½ år, så sidder det godt fast.

Det her er årsagen til at behandlinger ikke virker særlig godt. Hjernen har ændret sig.

Den gode nyhed er at man kan komme ud af det igen. Ligesom neuroplasticitet er grunden til at de her spor kan dannes i hjernen – er det også grunden til at du kan komme ud af det igen. Det kræver bare en langvarig indsats af dig selv.

 

Hvordan får man det bedre ?

De råd, som har stået på sited her, passer ind med at arbejde med neuroplasticitet og få justeret det limbiske system tilbage til et sundt niveau. For eksempel at skabe tryghed ved at tage den med ro og hvile. På gode dage, når du har lidt overskud, så øg aktiviteten en lille smule.

Men så er der også nogle teknikker mere. For eksempel at først få dig selv i godt humør og så forestil dig at du er rask og laver gode ting uden begrænsninger. Og gøre det hver dag, så hjernen tunes ind på den tilstand – i stedet for kun stress og nedlag med at være syg.

Inspiration til kronisk hovedpine
En smertelæge i USA, Moskowitz, havde selv kroniske smerter i nakken efter en ulykke. Han havde prøvet alverdens smertemedicin, men intet hjalp. Så hørte han om neuroplasticitet og gik i gang med træne. Han besluttede sig for hver gang han bemærkede smerterne i løbet af dagen, så tænke på noget andet – visualiserer noget. Til en start skete der ikke noget. Men efter 3 uger oplevede han de første sekunder uden smerter. Efter et år var smerterne helt væk.

Hans historie er her genfortalt af Norman Doidge, som har skrevet flere gode bøger om neuroplasticitet (10 minutter video): https://www.youtube.com/watch?v=zVLWenrIX2M

Nakkespændinger
Norman Doidge har skrevet flere bøger om neuroplasticitet. Han fremhæver Feldenkrais som en god måde lave neuroplastisk træning af problemer i muskler. Feldenkrais er meget langsom gymnastik med stor opmærksomhed. På den måde skaber man nye mønstre de steder i hjernen, som styrer musklerne.

Lydfil (10 minutter): https://www.youtube.com/watch?v=eKNBYzoOICQ

Om hvor låst vi alle kan være i hverdag og vaner
Joe Dispenza om hvor meget vores hjerner er forbundet med dagligdags vaner, krop og tanker. Hvordan vores hjerner styrer efter at undgå worse-case-scenario. Underbevidstheden hænger sammen med kroppen. God peptalk to gå i gang med visualiseringer: https://www.youtube.com/watch?v=v7KQsS2kLM4

 

Glæde og hygge
Hvis du søger viden om det limbiske system vil du finde at det også handler om nydelse, tryghed, god social kontakt og kreativitet.

Det er en vigtig pointe, fordi hjernen er kostbar i drift, så den koncentreres om det mest nødvendige. På engelsk siger man ”use it or loose it” om funktioner i hjernen. Det man bruger styrkes. Det man ikke bruger visner væk.

Hvis du i mange år har været hårdt plaget af symptomer, så har alarm-tilstanden taget over i dit limbisk system. Måske har du bemærket, at du blev mere irritabel efter du blev syg. Måske er det så slemt, at du ikke griner mere.

Det er fordi dit system har følt sig truet og koncentreret alle kræfter på at holde dig i sikkerhed. Det er overlevelsestilstanden. Du har haft brug for at være på vagt.

Nu skal nu til at udkonkurrere alarmtilstanden i dit limbiske system ved at bruge mere tid på være i de glade hyggelige følelser. Jo mere tid du bruger på det, jo mere vokser det i din hjerne. Det kan godt være svært, hvis man er rigtig syg og hele ens tilværelse er kollapset på grund af hjernerystelsen. Hvis man har mistet job og relationer. Nederlag på nederlag.

Men så må du ”fake it till you make it”. Gør det som en teknik.

Find musik som gør dig glad. Kan du li at danse ?

Find youtube-videoer om latteryoga (det er skørt at se på, så måske det får dit smil frem, søg på engelsk på laughter yoga)

Brug farver i voksen-malebøger.

Fantasitanker hvor du er glad og tryg.

Tænk videre selv. Det afgørende er bare opnå de trygge glade hyggelige følelser. Og bruge tid på det hver dag.