Antioxidanter gurkemeje

Kost & kosttilskud

Man har det bedre, hvis man spiser sundt: grøntsager, groft brød, gode fedtstoffer, fisk osv. Så det er vigtigt at spise sundt – også når man har følger af hjernerystelse.

Jævnligt kommer der noget frem, som man håber kan kurere alt muligt: ingefær, gingo biloba, D-vitamin og senest gurkemeje.

De senere år har man talt meget om antioxidanter og at de hjælper på inflammation i kroppen. Og så overvejes det om langvarig hjernerystelse kan skyldes inflammation. For tiden overvejes det om alle mulige uforklarede tilstande i hjerne skyldes inflammation: depression, skitzofreni, ADHD osv.

Problemet er bare, at man også kan få for mange antioxidanter. Det øger kræftrisikoen. Pointen i antioxidanter er at de neutraliserer frie radikaler, som er nedbrydende. Sagen er bare at de frie radikaler også nedbryder kræftceller. Det er kroppens naturlige forsvar mod forstadier til kræft. Man har i store befolkningsundersøgelser fulgt folk over flere år og her set at højt indtag af antioxidanter førte til øget kræftrisiko.

Jævnligt kommer det frem at folk har fået skader af at tage noget i høje doser, fx leverskader catechin fra grøn te. Høje doser curcumin (fra gurkemeje) kan også give skader. Så pas på.

Så det gamle ordsprog med “for lidt og for meget fordærver alting” er en meget god tommelfingerregel.

Så er det bedre at prøve med en antiinflammatorisk kost – end at tage piller med høje doser at et enkelt stof.

 

Antiinflammatorisk kur

Man kan tage en antiinflammatorisk kur ved at tage ipren/ibuprofen i 10 dage: 400 mg x 3 gange dagligt. Men tal først med din læge om det, da ikke alle kan tåle det.

Varighed

Det kunne være rart at få en sikker prognose for hvor lang tid en hjernerystelse tager. Men ramte bliver raske på alle mulige tidspunkter. Man kan ikke afgøre til start – eller senere – hvor lang tid det vil tage. Ingen kan ud fra dit forløb eller symptombillede give dig en sikker prognose.

Meget tyder på, at hvordan man opfører sig påvirker varigheden. Men man ved ikke hvad der afgør det. Det afhænger jo også af hvad skade, man præcis har. Men rigtig mange oplever, at man har det bedre, hvis man tager hensyn til sin tilstand, får hvilet og passer på. Altså undgår at overbelaste sig selv.

En dansk neurolog har udtalt, at 90% bliver raske indenfor 1 år. Undersøgelser fra 1970’erne siger at 24% har stadig hjernerystelse efter 3 måneder og 15% har stadig efter et år. Men der er ikke sikre tal for det. Og hvad hjælper statistik dig ?

Tusindvis har været plaget af hjernerystelse i ½ år, 1 år, eller 2 år, og er kommet sig fuldstændigt. Jeg har hørt om varighed på 3 år og mere. Få ramte må leve med følger resten af livet, men generelt bliver det bedre og bedre i længden. Dog! hvis man kører sig for hårdt, så bliver det værre – indtil man har fået hvilet det ud og igen finder det niveau af aktivitet, hovedet kan klare, og igen kan langsomt øge.

Læs mere i Vejledningen

 

Øget selvmordsrisiko

Det kan være benhårdt at have hjernerystelse. Ny forskning fra Psykiatrisk Center København viser risikoen for selvmord er større, når man kæmper med følger af hjernerystelse.

DR artikel “Michael fik to hjernerystelser: Jeg tvivlede på, om jeg nogensinde ville få det bedre

og Hjernerystelser og hovedskader giver større risiko for selvmord 

Forskningsartikel https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/2697009

 

 

Naturen gavner helbredet

Da man startede med at lave zoologiske haver med eksotiske dyr, gik dyrene bare i simpelt bur. Men man opdagede at de vantrivedes, når de ikke var deres naturlige omgivelser. At skabe et naturligt miljø for dyrene har givet meget bedre trivsel.

Mon ikke det samme gælder for mennesker ? Vi er ikke skabt til indendørs liv og bo i byer uden grønt.

Hør nærmere i denne amerikanske podcast: https://www.npr.org/2018/09/10/646413667/our-better-nature-how-the-great-outdoors-can-improve-your-life

Jeg har hørt fra flere hjernerystelses-ramte at de har haft gavn af udeliv: havearbejde, lange gåture – og hvad man nu kan magte og har inde for rækkevidde.

 

Artikel i Euroman

En af skribenterne på Euroman fik kraniebrud og hjernerystelse i en trafik-ulykke nytårsaften. Her fortæller han om forløbet:

https://www.euroman.dk/mennesker/hjernen-paa-afveje

 

Amanda blev fejlbehandlet

Artikel i Alt for Dammerne om 28-årige Amanda som fik hjernerystelse i 2017.

https://www.alt.dk/sundhed/amanda-blev-fejlbehandlet-for-sin-hjernerystelse

Er der en stigning i hjernerystelser ?

Der er ingen statistik på hvor mange danskere som døjer med langvarige følger af hjernerystelse.

New York Times skriver om at hjernerystelse stigning i USA. Et amerikansk sundshedsforsikrings-selskab, Blue Cross Blue Shield har udgivet en rapport som ser på udviklingen fra 2010 til 2015:

Der er 43% stigning i antallet af diagnosticerede hjernerystelser.

Og 81% stigning i antallet af patienter med langvarige følger, Post-Concussion Syndrome, her defineret som noget der varer mere end et par uger. Stigningen er gået 7% af dem, som til en start diagnoseres med hjernerystelse … til 13% i 2015.

Så meget tyder på en stigning i hjernerystelser
Men … det er svært at lave statistisk på det her, fordi tidligere gav man ramte andre diagnoser, hvis de ikke blev raske. Nogle læger mente, at hvis man ikke var blevet raske indenfor et år, så måtte det være andre psykiske problemer. Men det er kun teorier.

 

Artikelserie hos Politiken

Blandt andet Rystede hjerner sender danskere til tælling

og Lisbeth fik en bom i hovedet: »Det føles, som om jeg pjækker fra mit arbejde«

Artikelserie i avisen Information

Efter en kronik om hjernerystelse af radiojournalisten Ida Herskind den 10. oktober – har Information lavet en artikelserie om hjernerystelser, “Den stille epidemi”.

20.oktober: “En stille epidemi af hjernerystelser?”

21.oktober “Jeg sov 20 timer i døgnet”

24. oktober “Som jeg så det, havde jeg mistet min fremtid”

25. oktober “En hovedstødsduel, der varede ved”

26. oktober “en stor udfordring at have hjernerystelse og være mor”

P1 Radio feature om en hjernerystelse-ramt

Radiojournalist Julie Thing har en veninde, som har kæmpet med følger af hjernerystelse. Denne feature fortæller fint om de svære ting, man kan ramme ind i.

Link til programmet, sendt 10. maj på P1
http://www.dr.dk/p1/feature/feature-nar-hjernen-ryster

Top