Her er en vejledning til, hvis du lige har fået hjernerystelse. Det her må ikke erstatte en lægekonsultation.

Tre korte råd

1. Få hvilet. Tag den med ro.
Hjernen har brug for ro. Begræns meget den tid du ser på skærme og læsning. Start op på kun få minutter.

Lyt til din krop. Du må indordne dig efter hvordan du har det. Undgå at presse dig til at gennemføre noget. Undgå pressede situationer. Så tænk lavt gear. Sørg for hyppigt at holde pauser.

2. Hvis du pludselig får det rigtig slemt, så stop op – og få hvilet hjernen, indtil du får det bedre.
Hvis hjernen pludselig får det værre, har du sandsynligvis overanstrengt hjernen. Enten fordi noget var for koncentrationskrævende – eller det var for lang tid. Det sker nemt, så tag det så afslappet som muligt.

Det tricky er, at reaktionen på overanstrengelse kommer med forsinkelse. Man kan nemt overkøre. Svært at undgå. Så stress ikke over det.

3. Sørg for at få bevæget dig i løbet af dagen.
Til start skal man holde sig meget i ro, men i længden er ikke godt kun at ligge på sofaen. Når du i længere tid har det skidt, så kan du faktisk få det værre af en stillestående tilværelse.

Men start i det små med at være aktiv og så trap op. Tænk mini-motion, fx korte gåture og lettere rengøring indendørs. Vent med intens motion med høj puls eller tunge løft. Hvis du har gået en lang tur på og bagefter får forværring – så gå kortere næste gang. Prøv dig frem.

Det er nok at vide i de første par uger.

Tag den med ro, gå ikke i panik.

Der er stor chance for at det går hurtigt over.

Hvis ikke, så læs videre ….

Du kan også lytte til indtaling af vejledningen i denne lydfil (17 minutter).

Akutvejledningen – Overblik

Det svære ved følger af hjernerystelse er, at man ikke at kan sige hvor lang tid, det vil tage – eller præcis hvordan man bliver rask. Man kan bare sige, at de fleste bliver raske i løbet af få dage eller uger. Eller 8 uger. Eller 2-3 mdr. Faktisk bliver folk raske på alle mulige tidspunkter.

Hvad er det ?

Man ved ikke, hvad det er – hvad skaden præcis går ud på. Man kan ikke måle det med de traditionelle scanningsteknikker af hjernen. Meget tyder på, at det heller ikke er præcis den samme skade, folk har fået. Det udarter sig forskelligt. Ikke to forløb er ens. For nogle er det værste symptom hovedpinen, men de kan godt lave almindelige ting – uden at det bliver værre. For andre er det største problem trætheden. Eller rettere: en svag hjerne, som ikke kan klare særlig meget. Nogle får meget let forværringer med virkelig slemme hovedpiner. Og så findes der mange andre symptomer: synsforstyrrelser, opkast, med mere.

Man bliver let chokeret og stresset over det, man oplever med hjernerystelsen. Stress og angst er ikke godt for hjernen. Så find din vej til at få ro på. Pointen i denne vejledning er netop, at give dig et overblik, for at mindske forvirringen over, hvad der foregår, og give dig inspiration til hvordan du kan håndtere det.

Men ud over at det udarter sig forskelligt, så er det også forskelligt, hvad der hjælper.

Hvad kan man gøre for at blive rask ?

Det er det store spørgsmål. Det er svært at sige præcis, hvad der hjælper i dit tilfælde. Eller om du bare må væbne dig med tålmodighed, tage det roligt og vente på at det går over.

For de fleste hjælper det: at hvile til start og “køre ned i gear”, og derfra lave langsom optrapning af deres hverdag (arbejde, socialt, motion) – når hjernen altså er klar til det.

Man kan ikke presse på med genoptræning.

Det er også muligt at de symptomer, man har, skyldes bittesmå blødninger i hjernen fra slaget – dem fjerner kroppen selv i løbet af 2-3 måneder.

For andre stammer symptomerne fra noget, som er i klemme i nakken. F.eks. kan svimmelhed stamme fra noget, der er i klemme i nakken. Eller svimmelhed kan skyldes løse øresten. Eller noget helt tredje.

Forskellige holdninger i sundhedsvæsnet

Ud over at det er forskelligt fra person til person, hvad der er godt at gøre … så findes der også forskellige holdninger til, hvad det rigtige er at råde patienten til. Nogen læger mener, at det vigtigste er, at patienten ikke bekymre sig. Og det er da også rigtigt at stress kan gøre det værre. Men på den anden side bliver man også stresset af at opleve voldsomme tilbagefald igen og igen – og så er det nyttigt med information om at tage det alvorligt, få hvilet mere og kun lave ting i små portioner.

Nogle læger mener, det er godt med alt mulig medicin til at lindre symptomerne, for dermed at aflaste patienten. Mens andre læger mener, at man netop ikke skal forstyrre hjernen med medicin, fordi hjernen skal ha ro til helingsprocessen. Så der er forskellige tilgange til det her.

Nogle råd er der dog rimelig enighed om blandt eksperter:

1) Meget hvile til start ( i de første uger)

2) Lav gradvis optrapning af aktivitetsniveau

3) Hvis hjernen pludselig får rigtig slemt, så gælder det om at stoppe, hvad man er i gang med – og få hvilet hjernen indtil den får det bedre.

4) Få lidt daglig blid motion. Det kan være gåture.

3) Undgå lang tids brug af hovedpinepiller, for det kan faktisk give hovedpine !

Dét råd med at hvile meget til start – det er klassisk, at man ikke får gjort 100%. Og så føler man sig selv skyld i at det varer ved. Men hør lige: Det er simpelthen svært for denne menneskelige mekanisme pludselig at geare ned. Hjernerystelse er så drilsk: reaktionen på at din hjerne er blevet overbelastet kommer med forsinkelse. Hjernen har ikke nogen direkte følesans, så når hjernen har det skidt, mærker man det med forsinkelse gennem forskellige symptomer.

Faktisk dem, som i øvrigt har slået sig meget og derfor er forhindret i at lave særlig meget – de har mindre chance for at få langvarig følger af hjernerystelsen. Min pointe her er: ha ikke dårlig samvittighed, hvis du lavede for meget i starten og fik slemme tilbagefald. Det er noget nær umuligt at undgå !

Og hvordan skulle du vide, at det var så galt fat med hjernen, hvis ikke du prøvede det af. I hvert fald: brug ikke krudt på selvbebrejdelser af den grund.

Der er to grøfter, du kan falde i:

1) at køre for hårdt på,
2) kun at ligge i sengen i håbet om at kunne hvile det væk.

Grøft 1: At køre for hårdt på
Det er typisk fordi man ikke tager det alvorligt … ikke lytter efter hvordan du har det, og er opslugt af hvad man ellers har gang i, i sit liv. Mens man undviger at se situationen med hjernerystelsen i øjnene. Så kan der ske det, at man på et tidspunkt bliver tyndslidt af at have kørt for hårdt på og får det værre.

Grøft 2: Prøve at hvile det væk
Hvis man flere gange har oplevet, at man har fået det rigtig dårligt efter en overanstrengelse – og det så bagefter har hjulpet at hvile … så er det logisk at tro, at man kan lægge sig og hvile, indtil det er gået helt væk.

Det er rigtig nok at man skal passe på med at lave for meget. Og man skal få hvilet. Men hvis man KUN ligger i sengen og holder hjernen og kroppens muskler i ro – så er det også skidt. Man kan faktisk få det dårligere alene ved et helt stillestående liv i ugevis. Hovedpinerne gør at kroppen spænder op i musklerne i nakken og rundt om hovedet – og når man ikke får rørt sig ordentligt, så sætter spændingerne sig fast. Altså: man ryger ind i en ond cirkel.

Så: flyv ikke for højt, flyv ikke for lavt

Få bevæget dig

Det er rigtig vigtig at få bevæget dig. Det er ikke godt kun at ligge på sofaen – ud over lige den første tid, hvis man er helt slået ud.

Når du i længere tid har det skidt, så kan du faktisk få det værre af en stillestående tilværelse.

Men hård motion er for voldsomt, så er det bedre med: gåture, yoga, tai chi eller svømning. I første omgang undlad at få pulsen – senere kan du afprøve om det er ok.

Se også konkret inspiration til typer af motion påhttp://www.hjernerystelse.dk/motion.htm

Tip: Du kan finde yoga øvelser på YouTube. Hvis du aldrig har prøvet at lave yoga før, så start med få øvelser. Det er krævende for hjernen med nye ting. Hen ad vejen kan du så trappe op. Det samme hvis du går i gang med noget andet nyt.

I øvrigt: undgå at løfte tungt.

Så: det vigtigt at lave noget, når man er frisk nok til det. Og holde sig i gang. Er man meget svag, så er det bedre med en gåtur på 5 minutter to gange om dagen end ingenting. Og så kan man trappe op hen ad vejen. På dårlige dage kan du så gå ned på minimum igen.

Ud over gåture er det godt i løbet af dagen at rejse sig og bevæge ryggen og nakken. Sådan lidt hjemmegymnastikøvelser: – Små nikke bevægelser
– En vigtig øvelse for hjernerystelse-ramte er nakkestræk: stå med rank ryg (evt se i et spejl om din ryg er rank), og så stræk nakken ved at trække hagen ind ad, så du laver dobbelthager.
– Skulderrulninger
– Kender du den med at ”plukke vindruer” ? Armene strakt over hovedet og så “plukke vindruer” fra loftet med skiftevis den ene og den anden hånd. Og hvad øvelser, du nu ellers kan finde på. Bare det ikke er hårdt for nakken.

Balancegang

Hvis din tilstand er meget påvirkelig af hvad du laver, skal du gå balancegangen mellem at få rørt dig og holde din hjerne i gang i lavt gear – og på den anden side at holde igen, så du undgår de værste forværringer. Hvis du har lavet noget i 3 timer og bagefter får det virkelig skidt, så prøv med kun 1 time næste gang. Eller hvis 20 minutter på computeren eller cykling var for meget, så prøv med 10 minutter næste gang. Prøv dig frem.
Men for nogle er det en umulig balancegang – og forværringer kan ikke undgås. Og nogle gange kan man ikke regne ud hvorfor det sker. Det kan også svinge ad sig selv. Ja, det er meget frustrerende. Det er OK, at hjernen bliver overanstrengt ind imellem .. det er svært at sætte omfang på – måske en gang om ugen … bare sørg for at få hvilet ordentlig ud bagefter.

Nogen bliver raske, mens de hænger i på deres almindelige liv, bare på nedsat kraft:

hvor man bliver hjemme om aftenen,
tager det roligt om morgenen,
er på arbejde/studie et par timer (men undgår de mest krævende ting), sove om eftermiddagen,
hvis man normalt gik til kampsport eller dyrker løb, så har sat det på pause og i stedet laver mere mild motion.

Hvis du kan hænge i på dit almindelige liv er det fint, fordi i længden er det stressende at gå fuldt sygemeldt derhjemme.

Men altså: jeg kender folk som har gået sygemeldt hjemme i flere måneder – uden at ku læse eller ha gæster – og pludselig får hjernen det bedre, og de kan langsomt starte på arbejde og trappe op til normal over et par måneder.

Bemærk: man kan godt opleve faktisk at føle sig rask en dag, og naturligt nok går man så igang med alt muligt … men hvor det så viser sig at man ikke kunne tåle det, fordi man bagefter fik det skidt igen. Ja øv, men man kan altså ikke vide hvor grænsen går, hvis man ikke ind imellem bumper ind i den. Sådan bliver du klogere, og så ved du, at du fremover skal gå mere forsigtigt frem.

Mentalt billede til støtte

Det er rigtig hårdt, når man i mange uger har haft smerter og pludselig kan lave mindre end man er vant til. Det er en stor psykisk udfordring. Vi er vant til at kunne styre så meget – og kunne lave så meget. Så selvfølgelig har man brug for at jamre sig over det. Men når du har lidt overskud, så kan du sammenligne din situation med en jægersoldat, som er blevet smidt ned med faldskærm i et fjert og fremmed land. Missionen her er at blive rask – men du ved ikke præcis, hvordan du kommer der til, eller hvilke farer og forhindringer, der er på vejen. Så du må prøve dig frem. Du må være opmærksom. Du må dukke dig. Du må prøve en strategi. Prøve en anden strategi. Lærer hen ad vejen. Og ellers: væbne dig med rigtig meget tålmodighed.

De første uger vil vi råde dig til at geare ned og få hvilet. Muligvis er det nok til at du bliver rask. Og når du så begynder at kunne overskue det, så start på arbejde i en time om dagen. Øg først arbejdstiden, når det er gået godt nogle dage eller en uge. Og så op til 2 timer. I de fleste tilfælde vil man blive rask hen ad vejen på den måde.

Afprøve behandlinger

Det er svært at sige, om du vil ha gavn af at gå til behandlinger. For nogen er det bare at tage det roligt og vente indtil noget i hjernen pludselig falder på plads (varighed). Mens andre bliver raske af f.eks. fysioterapi, som lige løsner op for noget i nakken, som har klemt. Andre igen kan få det en tak bedring af noget behandling. Som sagt er det ikke til at vide præcis hvad der gør dig syg. Da du slog hovedet, kan du ha få trykket/skubbet noget i nakken, som man måske kan sætte på plads.

Folk afprøver mange forskellige ting (fysioterapi, kranio-sakral terapi, akupunktur, kosttilskud, hypnose). Der er ikke nogen behandlingsmetode, som med sikkerhed kan gøre dig rask.

Her på hjemmesiden har vi udviklet hypnose, som du kan afprøve hjemmefra – og det er gratis. Det er udviklet til hjernerystelse, som har varet mere end 2 måneder. Om ikke andet er det godt at slappe af på, og komme ned i gear. Hvis du vil afprøve det, så skriv ind til maildressen skrivtil (a) hjernerystelse.dk Du må selv stykke det rigtigt sammen med snabel-a.

Bemærk: hvis du har en ulykkesforsikring er det muligt, at den betaler for behandlinger (fx fysioterapi og akupunktur).

Bemærk: hvis nogen tager fat på din nakke, så bed dem gå forsigtigt frem. Din nakke kan være skrøbelig og du kan få forværring af hårdhændet massage eller hiv/knæk/ryk.

Forløbene er så forskellige, så man kan ikke opstille en præcis plan for, hvad der er godt at gøre. Det er her, at du er ”jægersoldaten på mission i ukendt land”. Du må gøre dig dine erfaringer, for at finde ud af hvordan det er fat med dig.

Alt i alt:
Det gælder om at tage den med ro, lytte til kroppens signaler og prøve sig frem

Idéer til lavt gear aktiviteter

Hvis du er vant til et liv med fuld fart på, kan det være svært pludselig at geare ned. Hvis du er vant til at din dag er fyldt med computer og TV, men hjernen pludselig ikke kan tåle det, hvad skal man så lave ? Her er nogle idéer. Find selv på flere:

Lav sund mad. Spis sundt (god hjernemad er: frugt og grønt, gode fedtstoffer fra fisk/mandler/avokado). Lav sunde salater.
Gå tur med hunden (hvis du ikke selv har en, så gå med naboens hund)
Ordne potteplanter
Høre lydbøger eller snakkeradio: P1 eller radio 24syv
Sæt tid på TV (fx kun 10 minutter). Brug æggeur eller sæt alarm på din mobil. Når du starter med TV er det en god idé at se en gammel TV serie, som du kender godt – og hvor der er rolige billeder.
Det kan være ok med lidt sms’er, men sæt også grænser. Sæt mobilen på lydløs, når du hviler. Eller læg den helt væk, så kan du selv styre, hvornår du vil læse sms’er og tale.
Tørre støv af, og anden lettere rengøring
Bage brød
Lettere havearbejde
Strikke
Yoga
Simpel meditation (fx: tæl på dit åndedræt: tæl til 4 mens du ånder ind, hold vejret mens du tæller til 6, ånd ud mens du tæller til 7)
Afprøve mindfulness tankegangen med at kun at fokusere på en ting, noget enkelt. Enten åndedrættet. Eller at spise en rosin virkelig langsomt.
Sex: nogen oplever at sex lindrer smerterne. For andre er sanseindtrykkene fra sex for meget for.
Reflekter over dit liv …

Uanset hvad du går igang med, så sørg for at det kan inddeles i mindre stræk – og så hold pauser imellem.

Undgå:

At løfte tungt

Stort forbrug af hovedpinepiller. Det kan faktisk give hovedpine at tage hovedpinepiller gennem længere tid !

Sortere papirer eller ting (fordi det kræver koncentration hele tiden at træffe beslutning om noget skal ud eller derhen eller derhen)

At gennemsøge internettet for alt om hjernerystelse. Der er ikke en gylden løsning derude. Der er kun forslag, som virker på nogle, men langt fra alle. At jagte al information risikere at stresse dig og overbelaste din hjerne.

Starte på arbejde

Selvom du ikke er blevet rask, er det en god idé at starte forsigtigt på arbejde, så snart du kan. Hvis man ikke er frisk til at lave noget, så bare tag på arbejde og vær på besøg i 10 minutter. Det holder dig mere igang at tage på kort visit hver dag (eller 1-2 gange om ugen) end at gå hjemme. Og det er god ‘træning’ til at starte reelt. Det er godt for hjernen med den velkendte hverdag – bare i mindre omfang. Det modvirker depression.

Opstart på arbejde er igen noget med mærke sig frem og gøre sig erfaringer. VIGTIGT: forudsætningen for en forsigtig opstart er, at chef og kolleger ikke forventer for meget af dig – så sørg for at justere forventningerne og forklare din situation til dit arbejde før du starter !

Læs mere i afsnittet Starte på arbejde igen.

Genoptage sport

Hvis man er vant til at dyrke fodbold, håndbold, kampsport – så er man typisk ivrig efter snarest muligt at vende tilbage. Men da risikoen for tilbagefald er stor, er det vigtigt at gå forsigtigt frem.

En svensk artikel har forsøgt at opstille retningslinier for hvornår og hvordan man kan vende tilbage til sin sport efter en hjernerystelse:

Trin 1: Hvile indtil den ramte er symptomfri. Både fysisk hvile og mentalt/koncentrationsmæssigt. Fysisk aktivitet skal være uden stigning i pulsen.

Trin 2: Når man har været symptomfri i 24 timer, kan man starte på let aerob træning. Fx på en kondicykel. Start på lavt minuttal og øg gradvist.

Trin 3: Individuel træning af det man er vant til, fx løbetræning.

Trin 4: Træning sammen med sit hold – men uden kontakt (fx kropskontakt eller nikke til bolden)
Trin 5: Holdtræning med kontakt
Trin 6: Tilbagevenden til almindelig træning og kampe

Der skal mindst gå 24 timer mellem hvert trin. Og hvis symptomerne vender tilbage efter træning, skal den ramte vende tilbage til total hvile indtil symptomerne er væk igen. Når den ramte har været symptomfri i 24 timer, kan han/hun vende tilbage, men på et trin lavere, end der hvor han/hun ellers var kommet til. Hvis man to gange får tilbagefald, skal man afbryde.

Læs den svenske artikel (Läkartidningen 2007).

===================================

Historie fra folk, som er blevet raske på under 3 måneder

Her er nogle beskrivelser af sygeforløb med en varighed på mindre end 3 mdr.

39-årig kvinde skriver:

Blev ramt at et busspejl (på cykel) i april, ingen bevidstløshed, så jeg har også mødt læger, der siger, at så er det ikke hjernerystelse. Var sygemeldt i 2 måneder med daglig hovedpine, derefter aftog den og er der nu bare nogle dage. Går til fysioterapi.

20-årig kvinde skriver:

Blev Den 6. oktober 2014 blev jeg påkørt af en bil. Føreren overså mig på cykel i et venstresving og jeg blev kastet op på kølerhjelmen og knuste hans forrude med mit ansigt. Jeg havde ingen hjelm på. Jeg blev behandlet som traumepatient, men har sluppet billigt!

De første par dage var jeg påvirket af ekstremt træthed. Jeg var lige vågnet efter 10-12 timers nattesøvn, men efter 30 min kunne jeg have brug for at sove yderligere 2-3 timer. Jeg havde kvalme på 3 dagen, men døjede ellers ikke med det. Jeg havde en smule spændingshovedpine og var tung i hovedet, men det fortog sig samtidig med at min bule i panden blev mindre. Når jeg skulle ud fx at handle gik det okay, men når jeg kom hjem kunne jeg tydeligt mærke en overstimulering af sanser. Støj og lys gjorde mig træt, og jeg havde brug for hvile. Hårdest var dog selskab, at føre en samtale og holde fokus, det gjorde mig ulidelig træt at være koncentreret og jeg kunne mærke øjenlågene blive tungere under en samtale, og måtte be’ gæster om at tage hjem efter korte besøg. Derudover har jeg også kunne mærke en ændring i forhold til alkohol og det at feste, jeg har ikke lyst til det på samme måde, da det påvirker mit hoved, og jeg nu er sårbar omkring det, og passer på det.

Efter 4 uger begyndte symptomerne mere eller mindre at forsvinde, fra den ene dag til den anden blev det pludselig bedre. Og idag 7 uger efter arbejder jeg fuldtid igen, har en del aftenvagter også, men kan fint holde mig igang til det, derudover træner jeg også på samme niveau som før.

11-årig dreng, forældre skriver:

Kl. 12 torsdag d. 5. januar bliver han skubbet af en stor dreng og havner med baghovedet i et betongulv. Han går ud som et lys og er væk nogle minutter. Vi kører på skadestuen og der observerer de ham i 1,5 time, hvorefter han indlægges. Han har i mellemtiden sagt 4 sætninger igen og igen: Hvor er jeg, Hvad er der sket, Hvad dag er det, og Hvad dato er det? Dette fortsætter hele dagen. Han havde eksplosive opkastninger (6-7 stk) og kunne ikke huske den netop overståede jul/nytår samt at han skulle have deltaget i DM i cykelcross i weekenden.

Han blev udskrevet den følgende dag, og i de følgende dage går det fremad. Hovedpinen er mindre udtalt, men kommer indimellem, han har genvundet hukommelsen dog ikke for selve dagen og frem til kl. 2 torsdag nat.

Vi hviler meget med ham, ser ikke tv/ bruger pc osv, har idag gået tur på en lille halv time (1,2 km) og prøver at tage det meget stille og roligt. I hans alder og med hans aktivitetsniveau er det dog svært at holde sig helt i ro, så vi har krydret dagene med kortspil (3 spil ca ad gangen x 2 dagl.) og oplæsning max. 20-30 min.

Update et par måneder senere:
Nu har han det rigtig godt! Han mærker ingen hovedpine (overhovedet) mere, ej heller forvirring, synsforstyrrelser eller andet, så vi vurderer at han har fået den ro han skulle have og nu er ovenpå igen.

Vi lod ham dog heller ikke komme i skole de første 14 dage, derefter deltog han kun 2-3 timer dagligt i 2 uger og så kom vinterferien med total skole-ro. Ligeledes fik han forbud mod TV, spil, musik mm i mindst 1 mdr, og det var først efter vinterferien at vi forsigtigt startede ham op med tv, spil osv, samt langsom cykeltræning.

Han er i denne weekend på træningslejr med Cykelklubben, og kører fuldt op på sit tidligere niveau samt er uden gener.

Så alt i alt blev det ved forskrækkelsen og de hårde uger hvor vi måtte lave højtlæsning, spille fisk og bare hygge i sofaen. De var dog godt givet ud er vores konklusion.

45-årig kvinde:

Personale-chefen på mit arbejde havde engang haft hjernerystelse i 8 uger. Derefter blev hun helt rask. På nær når der er meget pres på, så bliver hun lysfølsom – og må trække gardinerne for / have dæmpet belysning.

25-årig kvinde skriver:

Jeg fik hjernerystelse i maj 2011 i en fodboldkamp, hvor jeg fik skudt en bold i hovedet. Den ramte min kæbe, mit hoved blev vredet til siden og jeg faldt ned på græsset pga. slaget. Jeg fokuserede på min kæbe i de efterfølgende dage, fordi den var forstuvet. Derfor var jeg ikke opmærksom på muligheden for hjernerystelse, hvilket skadestuen dog heller ikke var.

Jeg forsøgte at gøre som jeg plejede, men kunne godt se, at noget ikke var som det skulle være. Jeg gik til min egen læge (efter cirka en uge eller to), som mente, at det tog tre dage, hvor jeg skulle holde mig i ro. Derfor blev jeg efter nogle dage i ro ved med at forsøge at tage på arbejde og træne, som jeg jo plejede. Men gik helt ned på det.

Det tog mig cirka tre måneder, hvor jeg var ”Helt ude af spillet”, men det er først bagefter, jeg forstår, at jeg skulle have holdt mig helt i ro. Jeg kunne nærmest ingenting, men blev ved med at prøve. Det der blandt andet gjorde forskellen for mig var et besøg hos en neurolog i Århus, som sagde nogle rigtig gode ting til mig. Jeg havde brug for en, som anerkendte mine symptomer og oplevelser omkring det, men som samtidig sagde til mig, at jeg skulle til at kigge fremad og se på mig selv som rask frem for syg. Det gjorde forskellen for mig. Han forklarede mig, blandt andre ting, om hvordan nervebaner kan påvirkes af tanker, og at en smerte dermed kan forstærkes. Derudover vurderede han sygdommen i forhold til mig som person, og hvordan jeg normalt fungerer socialt og personligt. I hvert fald var dette møde et vendepunkt for mig, og det begyndte at gå væsentligt fremad herfra. Men at det hjalp for mig på netop dette tidspunkt er jo på ingen måde udtryk for, at andres forløb er det samme. Nærmest tværtimod.

Efterfølgende har jeg haft svært ved at bedømme, hvor syg jeg var/om jeg var syg. I dag (knap et år efter) kan jeg ikke finde ud af, om jeg er helt rask eller om jeg nogle gange påvirkes af efterfølger efter hjernerystelsen(fx migræneanfald som jeg ellers aldrig har døjet med, kan overskue færre ting end før min ulykke osv.) Men jeg er glad og taknemmelig for, at jeg er sluppet ”forholdsvis billigt”. Jeg ville ønske, at jeg dengang havde lyttet til min krop, vist hvordan jeg skulle håndtere det og haft nogen til at vejlede mig om, hvad det egentlig var, der skete med mit hoved. Jeg var, som de fleste andre, helt intetanende om alvoren i min situation.

20-årig kvinde blev rask efter 1½ måned, hendes mor skriver:

Min datter fik en hjernerystelse, da hun skulle sætte sig i en sofa og hun slog baghovedet ind i en vindueskarm. Hun var på intet tidspunkt besvimet, men mærkede selvfølgelig stor smerte i baghovedet efter selve slaget og lidt ørhed. Det var dog ikke mere end at hun kunne fortsætte med at deltage i den fest hun var til.
Dagen efter begyndte hun så at få symptomer: hovedpine, svært ved at fokuserer og lidt kvalme. Vagtlægen mente bestemt, at det var en hjernerystelse. Herefter fulgte så flere lægebesøg og 14 dage, hvor hun måtte ligge utroligt meget ned, da hun havde konstant hovedpine og var ufattelig træt. Hendes koncentration, hukommelse og humør var meget påvirket. For megen larm, snak og spørgsmål gjorde hende utrolig irritabel.

Efter 3 uger fik hun henvisning til fysioterapi, men samtidig tog vi selv kontakt til vores kiropraktor, som tidligere har hjulpet både mig selv og vores søn utroligt meget. Hun ville gerne kigge på min datter, da hun mente, at der kunne være “flyttet rundt på tingene” i nakken. Samtidig startede hun så hos fysioterapien, som havde mistanke om piskesmæld.

Efter den første kiropraktorbehandling begyndte det stille og roligt at gå fremad. Hun kunne begynde på arbejde de timer, som hun kunne klare og nu efter 1 ½ måned og 3 behandlinger hos kiropraktor, går det stadig rigtig meget fremad. Hun kan nu klare flere timer på arbejde og kiropraktoren har ikke fundet grund til at sætte ny tid af til hende. Hun skal bare komme, hvis der kommer symptomer. Trætheden er der stadig, men dog i væsentlig mindre grad.
Fysioterapi har hun kun brugt 2 gange indtil videre, men fortsætter da hun formentlig får brug for genoptræning af nakke og ryg pga. den inaktive periode i starten af hjernerystelsen.

Vi er ret sikre på, at var hun ikke startet hos kiropraktoren, så havde hun haft mange flere problemer end nu og var formentlig ikke kommet igang med sit arbejde så hurtigt. Vi er også overbevist om, at det er meget vigtig at komme igang med sit normale liv igen i det omfang, det kan lade sig gøre og specielt at få brugt sin nakke og ryg så normalt som muligt meget hurtigt, for ikke at musklerne skal blive for inaktive. Det er hårdt, men det lønner sig i den sidste ende. Selvfølgelig skal man komme sig over den akutte hjernerystelse først for ikke at få permanent hovedpine, men samtidig passe på at man ikke ryger ind i en passiv patientrolle.

Vi har været utrolig glade for jeres side, da vi stod i det akutte forløb. Den var en stor hjælp til at forstå, de symptomer, som min datter fik.

Vi fandt ud af, at ikke alle læger ser ens på det at få en hjernerystelse. Min datter er lige flyttet hjemmefra og derfor har hun fået ny læge og da jeg ville ringe og informere ham om forløbet (vi havde brugt min læge de første uger, da hun var hos os), var han frygtelig nedladende, mente bare at alle havde det sådan efter nytårsaften og at min datter bare var træt af sit arbejde. Han har aldrig mødt min datter, så jeg var chokeret. Samtidig blev han sur over, at vi havde meldt det til forsikringen. (De betaler fysioterapi og kiropraktor). Vi skiftede hendes læge med det samme. Heldigvis måtte vi gerne bruge min læge i hele forløbet, han sendte både henvisning til fysioterapi og recept på migrænemedicin. Samtidig informerede han os om, at han kunne lave de papirer, der skulle bruges, hvis min datter måtte sygemeldes længere tid. Heldigvis var det så ikke tilfældet.

36-årig mand, rask efter nogle måneder

Min hjernerystelse skete 18. februar 2008. Jeg bankede hovedet op i en åben skabslåge i køkkenet med fuld kraft nedefra, da jeg stod på hug og rejste mig op. Jeg fik et sår på hovedet, men besvimede ikke og havde det mærkeligt nok ok om aftenen. Næste dag på arbejdet var jeg meget ør og fik meget kvalme og svimmelhed efter kort tids arbejde. Det var meget ubehageligt. Jeg tog til lægen, som undersøgte mig og sagde jeg skulle hvile mig et par dage. Det var dog ikke væk efter et par dage …

De første 14 dage lå jeg bare på en sofa for at hvile hovedet. Hvis jeg ikke gjorde det, blev jeg svimmel samt fik hovedpine. Blot få minutters tv var meget ubehageligt. Eneste adspredelse var små gåture. I starten meget korte – senere et par km. Skridtene jeg tog gjorde også ondt – som stød i hovedet. At tale i telefon var også en pine. Det føltes som jag igennem hovedet fra issen. Der var stort set intet jeg kunne andet end at hvile mig uden at få ondt i hovedet.

Den 3. uge startede jeg på arbejde – jeg arbejder som udvikler med computere. Den første dag var slem, da jeg skulle forklare mange kolleger, hvordan jeg havde det. Jeg fik kvalme, kunne ikke koncentrere mig, kunne ikke klare lydene i kantinen og føre samtaler uden at få hovedpine. Den tredje dag gik jeg hjem efter 1 time, da jeg havde det skidt og den fjerde dag fik jeg en skærende hovedpine som var ulidelig ved et møde – som om lydene var tortur!

Jeg sygemeldte mig i de næste 3 uger. Jeg førte dagbog hver dag, for at følge udviklingen. Min erfaring blev, at det er meget vigtigt at man ikke presser sig selv og accepterer at man ikke kan det man kunne før. Dvs. begræns TV, bøger, computer, social aktivitet. Hvil dig om aftenen og få en god sund kost samt meget søvn. Jeg gik mange ture og sad stille på en bænk i parker mv.

Jeg havde tre slags hovedpiner i disse uger:

Baggrundshovedpine selv under hvile, som var let og kan ignoreres. Lidt svimmelhed og tung i hovedet.

Belastningshovedpinen. Hvis jeg f.eks. udsætter hjernen for belastning, f.eks. hører musik, er et sted med for mange mennesker og snak, læsning, tv, pc osv, så får jeg hovedpine. Det føles som en trykkende spændingshovedpine. Som et bånd rundt om hovedet. Ved mødet på arbejdet føltes hovedpinen meget slem, som en skærende smerte.

Overbelastningshovedpinen. Da jeg var på arbejde og udsatte mig for for meget belastning, fik jeg efterfølgende overbelastningshovedpine, der varede 1 dag efter, hvor jeg skal hvile. Det føles som en dunkende hovedpine.

Jeg prøvede Kranio-sakral terapi hos en massør, men det blev bare værre. Hun trykkede på de ømme punkter i hovedet og nakken og bagefter var jeg meget ør og øm i en uge.

Jeg læste også artikler på nettet om hjernerystelse, hvor jeg så at det typisk tager 3-6 måneder, og at det i de fleste tilfælde går over (ca. 90%). Min lægebog sagde, at hjernerystelse tager op til 14 dage – det er noget vrøvl. Ifølge undersøgelser, så har 60-70% stadig problemer efter 1 måned.

Min læge sagde at det var meget individuelt og at jeg skulle tage det med ro.

Efter 5-6 uger startede jeg på arbejde igen. Det var bedre end sidst, men stadig hårdt. Jeg klarede den ved en del hjemmearbejde, hvile på arbejdet (der er et kontor med en sofa), samt ved at undgå møder og for meget koncentration.

Efter 3 uger på arbejdet, hvor jeg var hjemme ca. halvdelen af dagene, så holdt jeg 1 uges ferie, hvor jeg intet foretog mig. Derefter 1 uges arbejde og 1 uges ferie igen.

Jeg begyndte LANGSOMT på normale aktiviteter med langsom optrapning.

Efter 2½ måned var jeg på ferie med min kone i et feriecenter og jeg havde dage uden hovedpine. Kun lidt hovedpine på en restaurant og efter køreturen. Længere bilkørsel var ikke rar (der var ca. 2-3 timers kørsel derhen). Jeg var også til en konfirmation med kun lidt hovedpine. Det var UTÆNKELIGT at gøre dette for 1 måned siden. Så min erfaring er – det går LANGSOMT men sikkert fremad, hvis man ikke presser dig selv.

Efter 3 måneder begyndte jeg at leve normalt igen uden de store gener. Jeg havde dog stadig lidt lydfølsomhed og stødfølsomhed ved f.eks. gang og løb.

Efter 6 måneder var jeg på ferie uden gener. Jeg begyndte også at løbe og køre længere ture i bil. Alt sammen uden problemer.

Efter 7 måneder var jeg til rock-koncert uden at få hovedpine. Der er i det hele taget intet som ikke er som det var før. Fester, høj musik, motion, koncentration, PC-arbejde – alt kan jeg gøre uden problemer.

Mine råd til andre, der rammes af hjernerystelse:

– Hav tålmodighed og en tro på at det nok skal gå over, selvom det går meget langsomt fremad.

– Hvil dig, hvil dig og hvil dig igen. Lyt til din krop og pres den aldrig til smertegrænsen. Hold dig lige under.

– Vend langsomt tilbage til de normale aktiviteter gradvist – i et tempo som din krop kan klare.

– Der er ikke nogen ens tilfælde af hjernerystelse. Tro det bedste i stedet for at blive deprimeret over de få som får langvarige problemer. De fleste kommer sig over det.

Kvinde med hjernerystelse i 3½ måned giver følgende råd.

Hendes læge sagde til hende til start: “Du skal lytte efter signalerne og helst læg dig ned, når du får symptomer. Hvis du overhører det, vil du risikere en kronisk tilstand. Undgå TV og læsning.” (redaktionel bemærkning: Det er altså ikke bevist. Men alle os som har hjernerystelse, ved at det i hvert fald er ben-hårdt at forsøge at lave mere end hjernen magter.)

Følg med i din almentilstand, undlad så vidt muligt at spise pain-killers eller anden doping

Vær lydhør for din krops signaler, bliver du forvirret, ukoncentreret eller får stærkere symptomer, så stop straks med hvad du har gang i og tag den med ro. Allerbedst er det at ligge ned, 10 minutter, ½ time eller hvad der nu er nødvendigt.

Undgå stressfaktorer, fortæl lige ud at du har et problem med det og at du vender tilbage når din dagsform tillader det. De fleste vil forstå det, og hvis de ikke gør, skal du klart overveje om ikke dit liv er for værdifuldt til at omgås sådanne individer. Hvad enten det er en personlig relation eller en opgave/chef der trænger sig på.

Socialiser med din arbejdsplads – det giver dem et indtryk af at du tænker på dem og gerne vil tilbage. Meget vigtigt. For det vil også styrke dit tilhørsforhold til din arbejdsplads. Det sidst du ønsker lige nu er at skulle skifte arbejde. Du vil konstant blive spurgt om hvordan det går med dig, husk de spørger kun fordi de er bekymret for dig og synes om dig. Selvom det er 10. gang i dag du svarer på det samme og i øvrigt ikke har noget nyt at sige, end du sagde, sidst du så dem, så vær åben og høflig. Det gør det alt sammen nemmere at komme tilbage. Kom til fredags-øl, kan du ikke tåle alkohol så tag en kildevand.

Lad være med at se TV – det er ikke det værd. Super meget bedre at kunne læse et par sider i en bog, som man synes er spændende, end det er at hænge ud foran fjerneren i timevis. Prøv at tænke over hvor mange bevidste og ubevidste indtryk du bliver bombarderet med hvert sekund, det er garanteret usundt for din skrøbelige hjerne. Og så meget mister du vel heller ikke ved ikke at se TV i ½ år?

Gør noget godt for dig selv – hver dag. Lev sundt – sov meget, ml 8 – 10 timers god søvn hver nat gør underværker, gå i seng ved 22 tiden hver aften, det er bedre end at sove længe. Drop vækkeuret, stå op når du er klar til det. Dyrk let motion hver dag. Varier så du ikke gør det samme dag ud og dag ind. Spis meget frugt og grønt, helst økologisk. Det giver en tilfredsstillelse at gøre noget godt for sig selv og sin krop dagligt. Minimer dit kød-indtag, det fremmer fordøjelsen og er godt for budgettet. Drik masser af vand, hele dagen igennem, hver dag.

Vær meget udendørs – det giver en ro og en fornemmelse af rum. Sæt dig på en bænk i en park eller en stol i haven. Gør det til en god vane, mindst en gang om dagen. Det kan godt være du ikke er klar til at meditere og at det vil trække for meget på dine kræfter lige nu, men funder over tilværelsens finurligheder, kan du vende denne situation til noget positivt? Hvornår har du egentligt haft (taget dig) tid til at fundere tidligere i dit liv? Måske er der noget du kan gøre anderledes for gradvist at få det bedre?

Smil til postbudet/kassedamen/skraldemanden – et smil kommer som regel tifold igen, og kan give overskud på en ellers træls dag. Prøv at fokusere på en positiv livsholdning.