Hvad er hjernerystelse ?

Når man slår hovedet, så rystes hjernen inden i kraniet.

Den bløde hjerne ligger i en væske inde i kraniet. Når hovedet slår sig, stopper kraniet meget brat, mens hjernen fortsætter med at bumpe frem og tilbage flere gange indeni kraniet.

NYT efter 15 år med dette website
Endelig er der kommet en forklaring, som binder det hele sammen. Læs mere under Hjernens lymfesystem og Det limbiske system

.

.

Tidligere tekst:

Nogle læger mener, at det kun kan kaldes en hjernerystelse, hvis man var bevidstløs, da man slog hovedet. Men mange andre læger mener ikke at det er et kriterium. Under alle omstændigheder: uanset at man ikke var bevidstløs, kan man stadig få langvarige følger. Vi har ikke fundet det meningsfuldt at skelne, når det gælder om at finde ud af hvad man skal stille op som ramt.

Hvad skade sker der, når man slår hovedet ?

Det er der ikke en entydigt svar på, der kan ske mange forskellige ting. For det meste sker der ikke særlig meget, så man slet ikke får følger – eller bliver rask på få dage. Man anslår, at der sker 140.000 hovedskader om året i Danmark. Men kun 25.000 har følger umiddelbart efter. Og heraf har kun 1.500 stadig følger et år efter at de slog hovedet. Man har dog ingen præcise tal for det.

Spørgsmålet er: hvad gør at nogen får langvarige følger ? Hvad skete der ved slaget ? Svaret er, at det ved man ikke præcist. Og man kan ikke afgøre til start, som kan give en prognose.

Men man kan sige at der kan ske flere ting. Og det er ikke samme skade, som hjernerystelses-ramte har fået. Man ved ikke præcis, hvad der sker inden i hjernen, fordi scanningsteknikker kan ikke måle det. Nutidens scanningsteknikker er ikke særlig detaljerede. Bliver du MR scannet kan det vise arvæv på hjernen. Men det kan ligeså godt stamme fra tidligere. Og det hænger ikke 1:1 sammen med hovedpine, træthed og de andre symptomer.

Der er teorier om, at det er en overstrækning af nervecellerne. Eller at der er sket skade på forbindelserne mellem hjernestammen og de to hjernehalvdele. Eller begge dele. Eller ?

Det er muligt at man kan have beskadiget hypofysen ved slaget. Så skal man checke, om man har symptomer på hypofyseinsufficiens Der kan været kommet bittesmå blødninger i hjernen, som kroppen selv fjerner efter 2-3 måneder.

Der kan ske noget i øret: Løse øresten (BPPV), som giver svimmelhed.

Endelig – når man slår hovedet, kan det ikke undgås at det påvirker nakken, og dermed kan det også ske, at man får en skade i nakken – ligesom ved piskesmæld. Der er mange symptomer til fælles, så det er svært at skelne om symptomerne stammer fra inde i hjernen eller fra nakken: træthed, koncentrationsproblemer, hovedpine, synsforstyrrelser, svimmelhed, kvalme, med mere.

Det her er ikke en utømmende liste over, hvad der kan ske, når man slår hovedet. Og man har nok heller ikke har rede på alting endnu.

Ud over den skade, der skete, da man slog hovedet, så får man typisk også følgevirkninger af at have det så dårligt i lang tid. Eksempelvis er det typisk at man spænder op i nakken, når hjernen har det skidt – og når man bliver meget anspændt i nakken, kan det klemme for blodforsyning til hjernen og nerver, og så får man det dårligt af den grund.

Så det er meget komplekst.

Denne hjemmeside handler om, hvad man som patient stiller op, når man bliver ved med at have følger efter at have slået hovedet. Vi skelner ikke mellem om man var bevidstløs eller ej. Vores fokus er hvad man stiller op. Se Vejledningen.

Læs om hvordan det føles at have følger af hjernerystelse: Beskrivelse til pårørende

Hvad er HR ?

HR er en hjemmestrikket forkortelse, vi bruger her på hjemmesiden. Den står for hjernerystelse eller Hjernerystelses-Ramt. Den bruges ikke andre steder.

Hvis følger af hjernerystelse varer mere end 3 måneder, kaldes det for post commotio, post commotionelt syndrom (PCS) eller senfølger efter hjernerystelse eller commotio cerebri sequelae. Hvis du har haft HR i kortere tid, så gå til Akutvejledningen.