Behandling af hjernerystelse

I udgangspunktet skal en hjernerystelse ikke ha nogen behandling, men bare ro og langsom optrapning til normalt aktivitet, se Vejledningen.

Men der kan ske andet, når man slår hovedet. Eller bagefter; fordi det er belastende at ha det skidt i lang tid.

Hvis du lige har fået hjernerystelse, så gå til Akutvejledningen.

 

Muligheder for behandling af hjernerystelse ?

Problemet inde i hjernen kan ikke behandles. Det siger neurologerne. Og rigtig mange forskningsprojekter har forgæves testet alle mulige behandlingsformer. Formand for neurologforeningen fortalte, at han hvert år tager til verdenskongres for neurologer. Og hver gang er post commotio (=følger af hjernerystelse) på programmet. Forsikringsselskaber over hele verden efterlyser en kur. Men der er endnu ikke fundet nogen entydig behandlingsform.

Den udbredte opfattelse er, at måden at blive rask på er, langsomt at vænne hjernen til at lave mere og mere – med mindst mulig overbelastning af hjernen undervejs. Man kalder det ikke genoptræning som ved andre hjerneskader, for man kan ikke presse på her.

Du kan læse nærmere om hvordan man gør i Vejledningen. Mange bliver raske ved gradvis tilbagevenden til deres almindelige hverdag.

Men hvad stiller man op, hvis man ikke bliver rask af sig selv ? Der er ikke nogen behandlingsform som med garanti kan gøre dig rask. Nogen har gavn af noget, men der er også mange hjernerystelse-ramte, som har prøvet mange slags behandlinger uden virkning.

MEN når folk slår hovedet, er det ikke den samme skade, som sker. Og skaden udvikler sig forskelligt. Måske er det en følgevirkning hos dig, som hindrer dig i at blive rask. Det er svært at afgøre på forhånd, præcis hvad der er fat i dit tilfælde, så du må prøve dig frem.

Her er de behandlingsformer, som vi kender til at flere ramte har haft gavn af. Folk prøver meget mere.

 

Ro og hvile
At give hjernen ro skal også nævnes her, for det er en behandlingsform, som nemt overses. Når din hjerne får det værre, kan det sandsynligvis “behandles” med hvile – så går overbelastnings-hovedpinen væk. Hvis nogen spørger om du er i behandling, kan du sige “Ja. Ro og hvile, for at hjernen kan komme sig”.

 

Løse øresten
Nogle få bliver raske af behandling mod løse øresten (BPPV) hos en ørelæge eller fys/kiropraktor, fordi årsagen til deres symptomer skyldes noget med krystaller i øret, som er slået sig løs – og det giver svimmelhed. Behandlingsmetoden hedder Epley´s manøvre. Men for mange af os passer symptomerne slet ikke på det.

 

Behandling på nakken
Når man slår hovedet (i lægesprog hedder det et hovedtraume) kan det ikke undgås at det påvirker nakken – og dermed kan det også ske, at man får en skade i nakken (ligesom ved piskesmældsulykker). Der er mange symptomer til fælles, så det er svært at skelne hvorfra symptomerne stammer. Begge dele har man ikke rigtig måleteknikker til at belyse. Derfor er det relevant at afprøve behandling af nakken, når man har følger af at have slået hovedet.

Nogle bliver raske af behandling på nakken hos fysioterapeut/ nakkeøvelser/osteopat/kiropraktor/reumatolog, fordi årsagen til deres symptomer lå i nakken. Det er et mindretal, som bliver direkte raske af det, men vi hører om mange som får bedring af det. Faktisk er det den behandlingsform, vi oftest hører giver en bedring.

Der er dog også mange hjernerystelsesramte, hvor fysioterapi ikke hjælper. Bemærk: For dem, som får bedring af det, er der enkelte som straks mærker bedringen, mens for andre kommer bedringen over nogle uger eller måneder.

De forskellige behandlere kan noget forskelligt, så prøv dig frem. Bare fordi en fysioterapeut ikke kan finde nogen problemer i din nakke, kan der godt være noget at komme efter ved behandling hos osteopat eller manuel terapi. En hjernerystelse ramt fik markant bedring efter 4½ år. Hun havde ellers været til 3 forskellige fysioterapeuter før det. Man kan få taget røntgenbilleder hos en kiropraktor, hvor man enten kan se fastlåste led eller forskudte nakkehvirvler – uafhængigt af om man har smerter.

Bemærk: hvis du afprøver at gå til kiropraktor, skal du bede om ikke at få knæk direkte på nakken. For hvis du har en skade der, er det for voldsomt. Derimod skal der arbejdes på musklerne, som holder nakken.

I det hele taget skal du bede om, at hvilken som helst behandling på din nakke går forsigtigt frem. Hjernerystelsesnakker er typisk skrøbelige. Hvis du efter en behandling får det rigtig slemt, så var behandlingen nok for voldsom. Men ellers er det typisk at man får “rodet op i problemerne” af sådan en behandling, men at det godt på sigt giver bedring. Så giv ikke for nemt op.

Kiropraktor og osteopat går dybere end fysioterapi. Kiropraktor og osteopat kan siges at tage fat på samme måde – osteopat tænker dog bredere. Osteopat uddannelsen kommer fra England. Der er forskel fra behandler til behandler. Nogle går for voldsomt frem. Bedst hvis du kan få anbefalet en kiropraktor af nogen med hjernerystelse eller piskesmæld. Eller skriv ind og spørg os efter en anbefaling.

Læs mere under Nakkespændinger.

Læs om erfaringer med fys, osteopat – røntgen og kiropraktor.

 

Motion
Jeg kender til rigtig mange hjernerystelse-ramte, som har fået det markant bedre af at gå igang med motion. Nogle bliver endda direkte raske af det, læs 22 årigs historie. Men det hjælper ikke for alle. Og man kan også få det værre af hård træning. Så det er vigtigt at vide hvordan man skal gå frem – læs nærmere under Inspiration til motion.

Og Læs også Erfaringer med motion.

 

Synstræning
Når man slår hovedet, kan man få samsynsproblemer. Det handler om problemer med at fokusere og hurtig udtrætning, når man fokuserer med øjnene (læs hos en optimetrist om tegn på samsynsproblemer – det er langt fra alle hjernerystelses-ramte som har det).

Det kan behandles af specialuddannede optometrister. Jeg har kun hørt om nogle få, som er blevet raske af synstræning. En del hjernerystelsesramte har fået det bedre af synstræning, og nogen har ikke rigtig en virkning.

Et synstræningsforløb er typiske ret dyrt og krævende at gennemfører. De fleste hjernerystelses-ramte, jeg har hørt fra, har gået hos en i Rødovre (www.privatsyn.dk) og en i Sønderborg (www.synspleje.dk). Hvis man er meget svækket, er det svært at gennemføre synstræning. Læs om erfaringer her.

I øvrigt kan forskubbede nakkehvirvler også påvirket synet, læs om erfaringer her. En kvinde, som havde gavn af synstræning, oplevede at efter behandling hos en fys med efteruddannelse i osteopati, så blev øjen-øvelserne pludselig lettere at lave.

Apropos problemer med øjnene: Når hjernen er meget træt, kan man ha svært ved at fokusere – uden at der er andre årsager end trætheden.

Briller
Man kan godt ha en mindre grad af nærsynethed eller langsynethed uden at behøve briller, fordi man kan kompensere for det.

Det kan dog være mere krævende for hjernen at kompensere for, når man har hjernerystelse – og så kan briller hjælpe. Du må prøve dig frem.

 

Alene stressen ved bekymringerne
Det er jo naturligt at være bekymret, når man er hårdt ramt. Nogle få bliver raske efter nogle måneder, fordi en læge siger til dem, at de bare skal slappe af, og at det går over af sig selv. Altså, at det har været angst og bekymring, som har opretholdt deres hjernerystelses-tilstand. Andre bliver raske ved psykologsamtaler, hvor de får arbejdet sig ud af den angst og stress, som hjernerystelses-tilbagefaldene har sat i dem.

Men for mange ramte har prøvet den “kur” uden at bliver raske. Og man har prøvet at det gik bedre og bedre, så man fuldt tror på, at nu er det ved at være ovre – men alligevel er der kommet nye forværringer. Så det kan ikke gøre alle raske.

 

Afslapningsteknikker
Mange har gavn af afslapningsteknikker , om det så er yoga, meditiaton, mindfulness, hypnose, afspændings-CD’er og så videre.

Læs også om erfaringer med hypnose under Temaer.

 

Antidepressiv medicin
Mange kan få en bedring, men vi kender ikke til hjernerystelse-ramte som er blevet raske af antidepressiv medicin. Jeg har hørt om en kvinde i USA som blev rask af antidepressiv medicin. Men jeg har endnu ikke hørt fra nogen danske tilfælde. Men jeg har hørt om flere, som det har givet et væsentligt løft, fordi det letter på stress over hjernerystelse-situationen. Det har dog ikke hjulpet på de grundlæggende hjernerystelses symptomer.

Der er dog en kvinde på 23 år, som lige har skrevet ind og fortalt at Saroten/Amitriptylin hjalp på hendes hovedpine (da hun havde taget pillerne i 3 uger). Dengang havde hun haft følger af hjernerystelse i 10 måneder. Nu efter 1½ år går det meget bedre, men hun er ikke helt rask. Saroten/Amitriptylin er kendt som smertedæmpende ved andre diagnoser, men det mest typiske er dog at hjernerystelses-ramte kun har lille virkning af det. Jeg kender de første 20, som har prøvet det.

Læs mere under erfaringer med medicin under Historier/Temaer.

Læs mere under Medicin og under antidepressiv medicin.

 

Hypofyseinsufficiens
Hvis man har nogle usædvanlige symptomer ud over hvad der gængs beskrives efter hjernerystelse, så kan man læse nærmere på om man har fået skadet hypofysen.

 

Træt af at afprøve behandlinger
Det her er mest til pårørende
Når man som hjernerystelse ramt har prøvet flere slags behandlinger uden at få markant bedring, kan man blive ret træt af det. Det kræver kræfter og tid at gå til behandlinger. Og så kan det være psykisk trættende af at høre på behandlere. I længden er det trættende at høre på alle mulige råd om, hvad man skal gøre – uden at de ved hvor krævende det er, eller ved om det overhoved gavner i ens tilfælde.

Så ind imellem kan man godt have brug for at holde en pause i at prøve ting. Og i stedet fokusere på, at få en god rytme på hjernerystelsens betingelser, plus fokusere på at få noget livskvalitet. Det kan man godt ha hårdt brug for.