Hvad er HR      Få læst tekst op      Om os        Kontakt     

Hjernerystelse.dk Erfaringsudveksling om følger af hjernerystelse
 Intro  Vejledning og Viden Historier Politisk Links HR netværk Nyheder
 

 

       Om os

   

Hvem står bag denne hjemmeside

Denne hjemmesiden er erfaringsudveksling mellem patienter.

Hovedkraften bag denne hjemmesiden er Therese. Hun og en kollega, Kristina fik hjernerystelse i 2004/2005. Sammen undrede de sig over, at det var så svært at få grundige informationer om følger af hjernerystelse. Therese er naturvidenskabeligt uddannet og har arbejdet med forebyggelse af smitsomme sygdomme - og kunne derfor søge i lægevidenskabelig forskningslitteratur. Men der var ikke meget hjælp af hente.

Therese og Kristina savnede derfor at høre fra andre ramte - og om praktiske erfaringer med at klare situationen.

Det viste sig, at der var masser af nyttige erfaringer at hente fra andre ramte. Viden som man ikke kan få fra lægerne. Therese startede denne hjemmeside ud af dyb indignation over at det skulle være så svært at få information og støtte startede. Det var i 2005.

Siden har mange ramte bidraget til hjemmesiden. Line startede listen med råd til pårørende. Palle hjælper med IT. Der er en endeløs række af ramte, som har bidraget med viden og tips - og erfaringer med behandling. Det hele er samlet i Vejledning og Viden. Mange har også bidraget med deres personlige fortælling om deres HR forløb, se under Historier. Flere hundrede har skrevet ind til hjemmesiden gennem årene.

Det er stadig sådan, at der ikke findes en lægelig autoritet angående følger af hjernerystelse. Eksempelvis har neurologerne på Rigshospitalet hver deres personlige holdning til fænomenet. De hjerneskadecentre, som findes rundt omkring i landet, beskæftiger sig primært med genoptræning efter mere konkrete hjerneskader (fx lære at gå igen, lære at tale igen) - og det er neuropsykologer. Det sted, hvor de har haft størst erfaring med langvarige følger af hjernerystelse, er hos www.dhic.dk i København. Men de lukkede i 2014.

Der er ingen penge i denne hjemmeside. Den skabes og drives primært af Therese. Der har ikke været penge eller kræfter til at få superlækkert design eller indtaling af teksten, som ellers ville gøre det mere brugervenligt for HR ramte.

 

Læs nærmere om hvad der sker, når man slår hovedet.

 

 
   
 

*