Hjernerystelse.dk  Erfaringsudveksling om følger af hjernerystelse

 Intro Vejledning og Viden Historier Politisk Links HR netværk Nyheder Kontakt os

 

Nyheder

 

 

  Forskellige nyheder relateret til hjernerystelse. Skriv ind hvis du støder på noget.

 

 

Hypnose til hukommelsesproblemer
Psykologer fra Aarhus Universitet har offentliggjort resultaterne fra et forsøg med at bruge hypnose til at hjælpe på hukommelsesproblemer efter at ha slået hovedet.

Flere fra netværket omkring Hjernerystelse.dk deltog i forsøget i 2011 - og havde gavn af det. Flere andre prøvede at komme med i forsøget, men levede ikke op til kriterierne.  

Dem, som var med, fik bedring af det. Både på hukommelse, arbejdshukommelse og træthed. I den periode gik det også til nakkebehandling og fik sat nakkehvirvler på plads.

Omtale hos DR http://www.dr.dk/nyheder/indland/hypnose-hjaelper-hjerneskadede-til-huske-bedre

Videnskabelig artikel: https://academic.oup.com/brain/article-abstract/doi/10.1093/brain/awx001/2970094/Improving-working-memory-performance-in-brain?redirectedFrom=fulltext

/Februar 2017

 

 

 

Slog familien ihjel efter hjernerystelse
En familiefar har slået sine børn, sin kone og sig selv ihjel. Farfaren fortæller at manden havde slået hovedet i trafikulykke 4 måneder tidligere - og siden havde haft hovedpine og koncentrationsbesvær.

Artikel i BT: Familiefar i Ulstrup

/Januar 2017

 

Lydfortælling om at ha hjernerystelse
Filmtonemesteren Peter Albrechtsen har lavet et lydbillede af hvordan det er at ha følger af HR.

Link til podcasten
http://www.dr.dk/p1/p1-podcaster/p1-podcaster-55/

/December 2016

 

Artikelserie i avisen Information
Efter en kronik om hjernerystelse af radiojournalisten Ida Herskind den 10. oktober - har Information lavet en artikelserie om hjernerystelser, "Den stille epidemi".

20.oktober: "En stille epidemi af hjernerystelser?"

21.oktober "Jeg sov 20 timer i døgnet"

24. oktober "Som jeg så det, havde jeg mistet min fremtid"

29. oktober "En hovedstødsduel, der varede ved"

31. oktober "en stor udfordring at have hjernerystelse og være mor"

/Oktober 2016

 

 

P1 Radio feature om en HR ramt
Radiojournalist Julie Thing har en veninde, som har kæmpet med følger af hjernerystelse. Denne feature fortæller fint om de svære ting, man nemt rammer ind i.

Link til programmet, sendt 10. maj på P1
http://www.dr.dk/p1/feature/feature-nar-hjernen-ryster

/10. maj 2016

 

Film med Will Smith "Concussion"
Hjernerystelse hedder "concussion" på engelsk. Der er lige kommet en amerikansk spillefilm, som handler om skader hos amr football players. Det er en sport med mange stød og hjernerystelser.

Filmen er baseret på virkelige begivenheder. Lægen Dr Bennett Omalu kiggede nærmere på når de her football players havde fået varige problemer efter mange hjernerystelser. Han fandt nogle små ændringer i deres hjerner, som ikke kunne ses på scanninger. Han kaldte tilstanden CTE = chronic traumatic encephalopathy. Det kommer af mange stød for hjernen - og er nok noget andet end hvad er mest almindelig ved langvarige følger af en enkelt hjernerystelse.

Filmen handler om hvor meget modstand Dr Omalu fik på det. Football er en højt elsket sport i USA og man havde ikke lyst til at det skulle forbindes med at give varige hjerneskader.

Nyhedsindslag om filmen: https://www.youtube.com/watch?v=p17cTTHteY4

/Marts 2016

 

Endnu et forskningsprojekt
Jævnligt søsættes nye forskningsprojekter i følger efter hjernerystelse - og hver gang håber de selvfølgelig at knække koden.

Men lægens her har en god tilgang til hjernerystelse, Dr. Uzma Samadani. Se nyhedsindslag fra CBS Minnesota:

http://www.msn.com/en-us/health/other/researcher-doctors-may-be-treating-concussions-the-wrong-way/vi-BBqHerh?ocid=sf

/Marts 2016

 

DR video om når hjernen rystes
Artikel + video hos DR om hvad der sker under et slag mod hovedet.

http://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/video-saa-voldsomt-rammes-hjernen-af-slag-mod-hovedet#!/

/Marts 2016

 

Ny historie: Bedre og bedre efter tre gange hjernerystelse
Ny historie fra 38 årig kvinde, som fik hjernerystelse for 4 år siden og siden to mere. Nu er hun oppe på at arbejde 30 timer om ugen.

38-årig kvinde fortæller

/Januar 2016


 

Radio hvor 3 mediefolk fortæller om at ha HR
Radio 24syv har et kulturprogram, som hedder AK24syv. En af værterne hedder Ida Herskind og har lige været sygemeldt i 7 uger med følger af hjernerystelse. Det første hun laver tilbage på arbejde er, at inviteret 3 kultur/mediefolk ind, som alle har haft langvarige følger af hjernerystelse - for at snakke om hvordan det er pludselig ikke at kunne al det, man plejer.

Link til programmet, AK 24syv 03-11-2015 (1)http://www.radio24syv.dk/programmer/ak-24syv/12407337/ak-24syv-03-11-2015-1/

Hvis det ikke virker, så kan du høre Mp3-filen her.

/3. november 2015

 

København:
Kulturnat på Center for Hjerneskade

Igen i år holder Center for Hjerneskade åbent hus på kulturnatten den 9. oktober - og en af deres stande handler om følger af hjernerystelse, hvor ramte og pårørende også kan komme og spørge. De kalder standen for "Shaken, not stirred".

Se nærmere:

http://www.kulturnatten.dk/da/Kulturnatten/Program/Detaljer?id=c3543b9e-d03c-4c85-a464-2c8f941069a5

/Oktober 2015

 

Citat
Churchill har engang sagt: "Hvis du gennemgår helvede, så bliv ved med at gå".

If you are going through hell, keep going
 

/Okt 2015

 

I USA
I USA er der voksende opmærksomhed på følger af hjernerystelse - især efter sportsskader. Læs fx

University of Pittsburgh School of Medicine foreslår målemetoden DTI Mr scanning som kan måle skade på axonerne i hjernen
http://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/kvinder-kommer-sig-hurtigere-efter-hjernerystelser

/Sept 2015

 

Ikke til salg
Jeg har fået en henvendelse fra en fysioterapeut, som gerne ville købe domænet Hjernerystelse.dk

Det er ikke til salg. Denne hjemmeside startede for ti år siden. Den er for længst fuldt udbygget. Så længe jeg bliver ved med at høre, at nye ramte har gavn af indholdet, fortsætter sited. Og jeg fortsætter med at betale  webhotel og domæne af egen lomme.

/Juli 2015

 

 

Har du erfaringer med optometrist ?
Det er nogle år siden jeg sidst skrev på afsnittet om synstræning, og de sidste erfaringer, som er sat under Temaer, er fra 2011 - se http://www.hjernerystelse.dk/historier_temaer.htm#synstraening

Der er er sikkert kommet nye gode optometrister til siden. Hvis du har prøvet at gå til synstræning hos optometrist indenfor det sidste år eller to, så skriv gerne ind med din erfaring - uanset om du havde gavn af det eller ej.

Afsnittet om synstræning:  http://www.hjernerystelse.dk/vejledning.htm#synstraen

Skriv til os på maildressen: skrivtil (a) hjernerystelse.dk Du må selv stykke det rigtigt sammen med snabel-a.

/Maj 2015

 

App til slappe af
En HR-ramt har lige fortalt, at hun har købt en app, som hedder Brain Wave (for 4 $) - som hjælper hende med at slappe af.

Hvis du har prøvet den - eller kan anbefale/fraråde andre apps til samme formål - så skriv ind og fortæl om det. Så laver jeg en liste med anbefalinger.

Vi er forskelligt indrettet til hvordan vi slapper bedst af, så man må prøve sig frem - altid godt med nogle anbefalinger af hvad der har virket for andre :-)

/April 2015

 

Næsten rask efter 5 måneder - ny historie
Ny historie fra 30 årig kvinde, som har haft det rigtig skidt. Forsøgte flere gange at starte arbejde, men det gik ikke. Så måtte hun overgive sig til bare at hvile og prioritere at blive rask. Pludselig efter 4½ måned lettede "tågen".

Læs hendes beretning: 30-årig kvinde fortæller

/April 2015

 

Amerikansk podcast
Når man ikke kan læse eller se TV, kan man jo høre radio eller podcast.

Her er en amerikansk podcast, som handler om hvordan vi forholder os til vores tanker. Når man er ramt af hjernerystelse i længere tid, er man typisk meget mere alene med sine tanker end normalt.

Podcasten handler om to personer, som har en særlig historie med tanker - den sidste oplever at være indespærret og kun ha sine tanker. Og undervejs bliver ridset op, hvordan man igennem terapiens historie har haft 3 forskellige perspektiver på de tanker, som opstår hos os.

Podcasten hedder Invisibilia, og titlen på episoden er "The Secret history of thoughts", udsendt 9. januar 2015.

Lyt på: http://www.npr.org/programs/invisibilia/375927143/the-secret-history-of-thoughts?showDate=2015-01-09

En anden god podcast er Strangers af Lea Thau på KCRW

/ April 2015

 

EkstraBladet skriver om HR
3. april bragte EkstraBladet to artikler om langvarige følger af hjernerystelse

http://ekstrabladet.dk/ekstra/ekstra-kendte/christiane-jeg-laa-i-en-kaelder-i-fire-maaneder/5486979

og

http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/hjernerystelses-alarm-ladt-i-stikken-af-laegerne/5486810

/ April 2015

 

Motion
Igen og igen hører jeg om at HR-ramte har gavn af motion. Men samtidig også at man skal passe på med for meget. Det er en balancegang. Derfor har vi her på Hjernerystelse.dk lavet en underside alene med inspiration til hvordan du skal gribe det an.

Se http://www.hjernerystelse.dk/motion.htm

/ Marts 2015

 

Læger fortæller om hjernerystelse hos canadisk ishockey spiller
En video med pressekonference i anledning af, at en berømt NHL-spiller har været sygemeldt i 9 måneder efter hjernerystelse - her forklarer lægerne om hvad hjernerystelse er:

https://www.youtube.com/watch?v=Wb3mOTjOVsg

Efter at NHL-spilleren havde fået tilbagefald, kontaktede hans team Dr Ted Carrick, en neurolog fra Georgia, USA: http://carrickbraincenters.com/

Dette var i 2011. Man kan se at hockey-spilleren kom tilbage som professionel et par måneder efter denne pressekonference (slå hans navn op på wikipedia). Således at han var sygemeldt omkring et år - men derefter tilbage som stjernespiller.

Her kan man se reklamevideoer for Carrick Brain Center, her en ung pige som havde haft HR i et år uden særlig fremgang, men straks fik det bedre af behandlingen på centret: https://www.youtube.com/watch?v=2YrNqXQvWeo

Skriv ind, hvis du ved noget nærmere om hvad de gør på det Carrick Brain Center .... Det, jeg har hørt som kommer tættest på, er en neurokiropraktor i Oslo, som hedder Kim Lauvring.

/November 2014

 

Endnu en rask - ny historie
Fyr på 18 år blev rask efter 1 år. Hans råd er: mærk efter!

Læs hans beretning: 18 årig mand fortæller

/November 2014

 

Rygmarvsprøve til at vurdere skaden i hjernen
Norsk artikel om svensk professor, der arbejder på at udvikle diagnostik af hvor skadet hjernen er efter en hjernerystelse.

http://www.nrk.no/sport/metoden-som-skal-hindre-varig-skade-1.11983561

Henrik Zetterberg er professor ved Sahlgrenska universitetssykehus i Göteborg

/November 2014

 

Radioprogram med to unge HR-ramte
Både Julie og Sebastian har haft følger af hjernerystelse i 3 år. De fortæller om det i Tværs på P3, udsendelse fra 20. oktober:

http://www.dr.dk/tvaers/artikler/sebastian-og-julie-har-slaet-hovedet

/Oktober 2014

Ny historie
Norsk kvinde fortæller om hvordan hun nærmest blev rask fra den ene dag til anden, efter øjeøvelser hos en optiker - efter et års HR:

http://www.hjernerystelse.dk/historier_norske.htm#37aarig_oejenoevelser

Hendes "rest-skade" var så åbenbart knyttet til samsynsproblemer. Jeg har også hørt om flere danskere, som har haft markant gavn af synstræning. Men det har ikke været hos optiker, men hos optomotrist. Læs nærmere under: http://www.hjernerystelse.dk/historier_temaer.htm#synstraening

/Oktober 2014

 

 

København: Kulturnat på Center for Hjerneskade
Den 10. oktober er der kulturnat og Center for Hjerneskade holder åbent hus. En af deres stande handler om følger af hjernerystelse, hvor ramte og pårørende også kan komme og spørge. Se programmet:

http://www.kulturnatten.dk/da/Kulturnatten/Program/Detaljer?id=41a72653-e6e4-4060-8c84-3fea57fa84f4

/Oktober 2014

 

Norsk ishockey-spiller med HR
Den norske avis VG har en artikel om en ishockey-spiller med langvarige følger efter hjernerystelse:

http://www.vg.no/sport/ishockey/norsk-ishockey/landslags-veteranen-mistet-synet-etter-hodesmell/a/23297362/

/September 2014

 

 

Berlingske-artikel om HR  ... og TV2
Berlingske Tidende har to artikler om følger af hjernerystelse den 17. august:

"Hjernerystet i årevis"
http://www.b.dk/nationalt/hjernerystet-i-aarevis

og "Når hjernen får et blåt øje"
http://www.b.dk/nationalt/naar-hjernen-faar-et-blaat-oeje

Flere ting er de samme i de to artikler, men den første handler mest om den generelle situation om HR, og den sidste har størst fokus på historien om en 30-årig kvinde med HR i 15 måneder.

Tilføjelse: Go'morgen Danmark på TV2 fortæller om langvarige følger af HR og har en case med 5,5 års HR
https://www.youtube.com/watch?v=o2c7rdTjapQ&feature=youtu.be

 

/August 2014

 

 

Læserbrev i Politiken om HR-forløb 
En bruger af hjemmesiden her, har skrevet om sit HR-forløb og om hvordan det sociale system var en støtte for hende.

Se http://politiken.dk/debat/ECE2329957/tak-til-velfaerdsstaten-for-at-give-mig-mit-liv-tilbage/

Hun fortæller mig at det var tiden og kiropraktorbehandling, som hjalp for hende. Nu fungere hun fint igen. Det eneste, som er tilbage, fortæller hun: "Jeg får hovedpine i stressede situationer, men ikke mere end at jeg kan håndtere det med hvile eller piller. Der tages ingen særlige hensyn til hovedet længere. Hverken professionelt eller socialt."
 

/juni 2014

 

P1 program om hjernerystelse
Læge Peter Lund Madsens radioprogram "Hjernekassen" den 19. maj handlede følger af hjernerystelse.

Se http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/hjernekassen-pa-p1-53#!/

 /maj 2014

 

 

Blog om livet med HR 
En kvinde med HR i 5 år skriver en blog om livet med HR.

Se http://shakennotdisturbed.wordpress.com

/april 2014

 

Ny bog om at rammes 
I december udkom bogen "Kronisk Ramt - hvordan håndterer vi livet med kronisk lidelse" af Jeanne Fairy og Annemette Broch. Jeanne kom ud for en rideulykke i 2009.

/marts 2014

 

Vil du snakke med en, som er kommet igennem
Læs Lenes annonce under HR Netværk

/marts 2014

 

 

2013

Radioudsendelse om HR
Emilie med HR i knap 4 år fortæller om, hvordan det er at ha HR/post commotio /langvarige følger af hjernerystelse - og om den nystartede patientforening.

Lyt til udsendelse fra 10. december i Den Sociale Udfordring på P1:
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/den-sociale-udfordring-93#!/

/December 2013

 

Ny historie: rask efter 13 måneder
Behandling på nakken hjalp.

Læs hans beretning: 42 årig mand fortæller

/September 2013

 

Ny historie: rask efter 8 måneder
25 årig mand fortæller om sit forløb, hvor han var meget skidt og fuldt sygemeldt i de 4 første måneder. Men her efter 8 måneder er han reelt rask.

Læs hans beretning: 25 årig mand fortæller

/Maj 2013

 

 

Forskubbede nakkehvirvler - fagbladet Fysioterapeuten
En kvinde med HR i 10 måneder fik markant bedring efter behandling hos en fysioterapeut med efteruddannelse i at mobilisere de øverste nakkehvirvler på plads.

Læs hendes historie: http://fysio.dk/Fysioterapeuten/Arkiv/2013/Blev-hjulpet-ved-en-tilfaldighed/

En fyr har skrevet ind til hjemmesiden med en lignende positiv erfaring med samme fysioterapeut i Holte (ved København), læs: 42 årig som blev rask efter 13 måneder

Men ud over dem kender jeg til 5 ramte, som ingen virkning havde af denne fysioterapeuts behandling.

Der findes en ryglæge i Randers, som laver det samme - jeg har hørt fra  flere, som har haft gavn af hans behandling (skriv ind for at få kontaktoplysninger).

Læs her på hjemmesiden om andre erfaringer med forskudte nakkehvirvler under: http://www.hjernerystelse.dk/historier_temaer.htm#nakken

April 2013
med update oktober 2013 og august 2014

 

Ny historie: rask efter 4 år
42 årig mand fortæller om hvordan han blev rask efter 4 år med HR.

Læs hans beretning: 42 årig mand fortæller

/Februar 2013

 

Blog skrevet af 28 årig kvinde med HR i 3 år 
Se http://hjernerystelse.blogspot.dk

/ Januar 2013

 

 

2012

App udviklet af HR ramt 
En amerikansk spil-udvikler blev hårdt ramt af hjernerystelse og fik så idéen til at lave en iPhone app til at få det bedre. Den hedder "Superbetter". Den ser ud til at være gratis.

Hvis du prøver den, så skriv ind til mig og fortæl om erfaringerne med den.

Se video-præsentation her: https://www.superbetter.com

/ December 2012

 

Oplæsning af Akut-vejledningen 
Det er oplagt at indholdet på hjemmesiden her kunne ligge som lydfiler, fordi folk med HR typisk har det svært med at læse meget tekst. Men det er et stort arbejde, så det har lange udsigter.

Nu er Akut-vejledningen indtalt. Jubii :-D

Akutvejledning er målrettet til, hvis man har haft følger af hjernerystelse i få uger. Men den giver også et godt overblik, hvis du er ny her på hjemmesiden og har haft HR i flere måneder.

Find link til lydfilen i starten af Akutvejledningen - eller gå direkte til lydfilen her. Det er en mp3-fil, som man enten kan afspille over nettet, eller downloade.

Giv gerne tilbagemeldinger om det.

/ Oktober 2012

 

Få læst tekst op

RoboBraille er en service, hvor man kan sende en tekst ind - og så få en lydfil tilbage med oplæsning af teksten. Det skulle være en bedre maskin-oplæsning end adgangforalle.dk. Det er gratis. Selvom hjemmesiden står på engelsk er det et dansk firma.

Se http://www.robobraille.org/frontpage

/ Oktober 2012

Ny printvenlig version
Vejledning og viden i printvenlig version er kommet i ny udgave - med de løbende små tilføjelser og ændringer inkluderet.

/ Oktober 2012

 

Ny underside om motion for HR
Det er virkelig vigtigt med motion, når man langvarigt har det skidt. Fordi: når man er forpint, spænder man op i kroppen - og med HR: især i nakken. Og det kan hen ad vejen "låse" musklerne (=kronisk anspændt) og så får man det skidt af den grund! Fordi der er dårligere cirkulation i kroppen - og fordi spændinger kan klemme på noget, fx i nakken. Det kan give dårligere koncentration, svimmelhed, hovedpiner, hyletone med mere.

Jeg har hørt fra så mange HR ramte, som har fået det bedre af motion.

Men jeg har også ofte hørt om, hvordan motion kan være for voldsomt. Så det gælder om at finde noget, som er passende i intensitet. Og starte forsigtigt ud og så lave langsom optrapning. Det skal nødig være sådan, at man slet ikke får lavet noget motion, fordi man kun prøver, hvor man går for voldsomt til værks - og så ikke får lavet noget længe, fordi man var al for smadret bagefter.

Pointen på den nye underside med motion er at give dig konkrete tips og inspiration til passende motion, så du kan få motion ind i din hverdag. Og langsomt trappe op :-)

http://www.hjernerystelse.dk/motion.htm

/ September 2012

 

Radioudsendelse om HR
"Liv på pause" fortæller om hvordan det er at være ramt af følger af hjernerystelse. Udsendelsen tager udgangspunkt i Liv på 34 år, som fik HR for 2½ år siden. Udsendelsen varer 27 minutter. Bemærk: ikke to HR forløb er ens, så specifikke ting som Liv her har gennemgået gælder bestemt ikke alle.

http://www.dr.dk/P1/Feature/Udsendelser/2012/08/22130419.htm

 

Man kan også aflytte udsendelsen direkte som mp3 fil / til podcast via dette link: http://podcast.dr.dk/P1/Feature/2012/Feature_120816.mp3

/ August 2012

 

 

Nye historier
11 årig dreng blev rask i løbet af et par uger. Og ung kvinde blev rask efter 3 måneder. Se historier under Akutvejledningen (som handler om HR under 3 måneder)

/ Marts 2012

Behandling hos Hjerneskadecentret i KBH
Hvis du bor i Københavnsområdet og har haft HR i mindst 6 måneder, har du en chance for at komme med i et forskningsprojekt i rehabiliteringsforløb for post commotio ramte. Det er noget Jobcentret i din kommune afgør.

Læs nærmere: http://cfh.ku.dk/pcs/

/ Marts 2012

 

Debat indlæg i Politiken

En kvinde på 27 år har her skrevet et debatindlæg til politikernes forslag om at ingen under 40 år skal have førtidspension. Den 27-årige har haft følger af hjernerystelse i 7 år og været gennem alverdens behandling - og bruger alle sine kræfter på møder med kommunen osv.

Læs kroniken: http://politiken.dk/debat/ECE1561143/der-er-ingen-omsorg-i-systemet/

Bemærk: Det er sjældent at folk stadig har det så skidt 7 år efter en hjernerystelse .

Men vi er mange som kender til at systemet kører os ned - i stedet for at hjælpe os og støtte os til at komme på fode.

/ Marts 2012

 

Artikel i Kristeligt Dagblad om HR
Artikel fra 1. marts skriver om ny forskning om følger af hjernerystelse. Det er et forsøg som er på vej hos Center for Hjerneskade i København. De vil undersøge virkningen af kognitiv terapi og fysioterapi.

Formålet er at dokumentere videnskabeligt at et støtteforløb virker. Fremfor at ramte er overladt til sig selv.

I øvrigt har der i flere år kørt et lignende forløb på Hovedpinecentret på Glostrup Sygehus.

/ Marts 2012

 

 

Håndboldspiller slog hovedet

I 2008 slog håndboldspiller Mia Falk hovedet - og et år senere måtte hun opgive at kommet tilbage til håndbold. Se artikel hos Politiken .

Den 28. feb var hun i radio24syv hos Halløj i Betalingsringen, hvor hun undervejs nævner skaden - og at hun er kommet meget over det.

/ Februar 2012

 

Ny: mailgruppe for HR ramte i Norge

Her kan man udveksle erfaringer om at klare sig med HR i Norge. Hvis du er interesseret, så skriv en mail til hjernerystelse.dk@gmail.com med titlen "HR net Norge" ... og beskriv din situation og lidt om dit HR forløb.

/ Januar 2012

 

Mailgruppe for ramte med HR i under 1 år

Her kan man udveksle erfaringer, fx om at starte på arbejde igen, om at forklare HR situationen til kollegaer og pårørende, eller om motion, eller hvad det nu skulle være.
 
Hvis du er interesseret, så skriv en mail til hrdebatforum@gmail.com og beskriv din situation og lidt om dit HR forløb.

2011

Journalist skriver om stilheden med HR  
Kristeligt Dagblad artikel fra 28. oktober 2011

/ December 2011

 

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge 
Den nye regering vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Se side 48 i det nye regeringsgrundlag.

Mange af de HR ramte, som ikke er blevet raske i løbet af det første år, oplever problemer med, at sygedagpenge udløber - uden at der ikke kommer noget andet i stedet, fordi man efter et år ikke kan erklære tilstanden for varig, kombineret med at man ikke opfylder andre krav til fleksjob eller pension.

/ 4. oktober 2011

 

Rask i løbet af 1 år - ny historie
22 årig fyr fortæller om sit forløb, hvor løbetræning hjalp.

Læs også om andres erfaringer med motion under Temaer .

/ 27. sept 2011

 

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge 
Mange HR ramte oplever problemer med, at sygedagpenge udløber uden at der ikke kommer noget andet i stedet - fordi man efter et år ikke kan erklære tilstanden for varig, kombineret med at man ikke opfylder andre krav til fleksjob eller pension. Det er et hul i lovgivningen.

En enkelt dybdeborende journalist, nemlig Jesper Tynell fra Orientering på P1, holder rød blok op på, at de for 1½ år siden stillede forslag om at afskaffe varighedsbegrænsninger på sygedagpenge. Lyt til indslaget fra 20. september om nye mulige sociale reformer.

/ 22. sept 2011

 

Ny printvenlig version
Vejledning og viden i printvenlig version er kommet i ny udgave - med de løbende små tilføjelser og ændringer inkluderet.

/ 14. sept 2011

 

 

Beskrivelse af træthed efter hjerneskade
På hjemmesiden for Landsforeningen af folk med blodprop i hjernen er der en artikel, som nærmere beskriver hvilken type træthed, man kan få efter en hjerneskade. Beskrivelsen passer også på HR.

/ Maj 2011

Ny historie
Kvinde med HR i 8 måneder har fået strikket sig et godt program sammen - med motion, læsetræning og mindfullness. Hun giver sine fifs fx om afspændings CD'er.

Plus en opdatering på tidligere historie af dengang 27 årig kvinde

/ April 2011

Opgørelse over forløb hos 100 HR ramte
Artikel i Ugeskrift for læger (dette link giver dog kun adgang til resumé på engelsk): Man har gjort op hvordan det er gået 100 patienter, som er har været på Viborg skadestue efter at have slået hovedet.

De konkludere at 60% var raske inden for en måned, mens 29% stadig havde symptomer efter et år.

Hvor lang tid folk var syge og hvor mange dage de var sygemeldte kunne ikke relateres til om de var bevidstløse, havde haft hukommelsestab, køn, alder med mere.

Artiklen fra 27. september 2010

"Langvarige symptomer efter commotio cerebri"

Ugeskr Læger 2010;172(39):2679-2683

INTRODUCTION: Patients with mild traumatic brain injury (MTBI) do not undergo consistent follow-up in Denmark and the risk factors for long-term symptoms are not fully known. The purpose of this study was to look into symptom frequency, sick-leave frequency and to try to identify risk factors for long-term symptoms following MTBI.

MATERIAL AND METHODS: Patients were recruited from the emergency room at Viborg Hospital. Initial data were registered and telephone interviews were conducted one month and one year after trauma.

RESULTS: 60% were asymptomatic within the first month; an additional 11% became asymptomatic within the next year, leaving 29% with residual symptoms one year after trauma. 70% reported a sick leave period < 2 days, 19% > one month and 2% > one year. The average trauma-to-emergency room contact reached 158 min (median 65 min). Gender, age, blood pressure (BP), pulse, Glasgow coma score (GCS), admission to hospital, unconsciousness, amnesia, alcohol intake, time or type of trauma were not associated with long term symptoms.

CONCLUSION: Even patients with minor head trauma have a relatively high risk of long-term symptoms regardless of gender, age, BP, pulse, GCS, admission to hospital, unconsciousness, amnesia, alcohol intake, time or type of trauma. Nevertheless, the risk of long-term sick leave is relatively small.

/ April 2011

 

Mindfullness
Et par HR ramte har fortalt, at de har haft glæde af mindfullness. Og sundhedsvæsnet er også begyndt at sende folk på kursus i mindfullness, både stressramte og andre.

Men hvad er det dér mindfullness egentlig ? Det er noget med ro og afslapning og fokus. Du kan høre mere i denne radioudsendelse:

21. marts Religionsrapport på P1 om mindfullness generelt, og om det har et religiøst aspekt (svaret er nej).

/ Marts 2011

 

Rask i løbet af 2 år - ny historie
31 årig mand fortæller 3 år efter at han fik hjernerystelse.

/ Marts 2011

Forløb på Center for Hjerneskade, KBH
Center for Hjerneskade i København har lige kommet med et tilbud, der hedder: Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse ”der varer ved”.

Se nærmere på:

http://cfh.ku.dk/Genoptraening-_voksne/hjernerystelse/

/ 18. februar 2011

 

 

Forløb på Center for Hjerneskade, KBH
Tidligere har Center for Hjerneskade i København ikke haft noget tilbud til HR ramte. Men det har de nu. Det er vistnok noget, man skal have bevilget penge til af sin kommune.

Deres hjemmeside er: http://cfh.ku.dk

Se deres kursusoversigt på: http://cfh.ku.dk/kurser/aktuelle_kurser/

/ 25. januar 2011

 

Sundt at gå
Når man har HR, skal man ikke lave for voldsom motion til start. Gåturer er godt ! Bliv inspireret ved at høre om hvor sundt det er at gå i dette radioprogram (ca 25 min): Sundhed på P1 - Vandringens Velsignelser

Der har også været et program om "Haveterapi" mod stress: Det grønne helbreder

Og om musik, der helbreder: Kunst og musik helbreder

/ 24.januar 2011

 

Ny historie
Kvinde med HR i 3 måneder. Hun ved ikke hvordan hun slog hovedet. Og oplever at omgivelser ikke kan forstå.

/ Januar 2011

 

2010

Opdatering på en historie
Jeg får ikke gjort så meget ved at opdatere historier - sorry. Men her er en HR ramt som beder mig opdatere hendes.

Hun er norsk og har haft HR i 1 år og 9 måneder. I hendes opdatering fortæller hun om en succesoplevelse med at få styr på stress-følelsen. Hun referere til tankegangen i mindfullness.

Læs om 41 årig norsk kvinde.

/ 6.december 2010

Hør nærmere om depression
Et hårdt HR forløb kan nemt gøre en deprimeret. Og lægerne vil typisk være opmærksomme på det. Bliv lidt klogere på det, fx via dette 25 minutters radioprogram, hvor en fornuftig psykiater forklare nærmere. Han nævner også det om at antidepressiv medicin stimulere dannelsen af nye hjerneceller.

Apropos på P1 den 21. september 2010
http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2010/09/20123616.htm

Læs mere her på sited under afsnit i vejledningen om medicin.

Skriv gerne in til os om dine erfaringer med antidepressiv medicin.

 

Endnu en rask
En mand på 43 år fik hjernerystelse i august 2009. Han fik det bedre efter 2 måneder og startede så op på deltidsarbejde. Men kun en uges tid. Han måtte holde op igen, fordi han ikke kunne læse på sin computer og fik et alvorligt tilbagefald.

Hans symptomer var små svimmelhedsanfald, træthed, og besvær med at læse/se TV. Hans ene øje tørre ud, og han har snurren i hovedbunden.

Det var status efter 4 måneder. Siden startede han igen op på arbejde og kom i løbet af nogle måneder op på normal aktivitet. Både med arbejde og motion i fritiden. Det var 6-7 måneder efter at han slog hovedet.

Han fik dog et mindre tilbagefald omkring 8 måneder efter hjernerystelsen. Og så måtte han lige drosle lidt ned på aktiviteterne nogle uger. Men er oppe igen. Så alt tyder på at han klare den indenfor 1 år :-D

/26. maj 2010

En mere rask
Jeg får ikke tilbagemelding hver gang nogen med langvarigt HR-forløb er blevet raske. Men her er beretning om en.

Tidligere har der her under Nyheder været link til en blog, skrevet af en fyr med HR. Nu står der at han er blevet rask efter 1 års HR. Se:  http://kaarelbk.wordpress.com/

/18. marts 2010

 

Ny printvenlig version
Ny version af den printvenlige udgave af Vejledning og viden i printvenlig. Der kommer løbende små tilføjelser og ændringer. Denne gang især om antidepressiv medicin.

/ 18. marts 2010

Nye historier
Ny beretning om gode erfaringer med synstræning, læs 25 årigs korte beretning. Optometristen i Sønderborg skulle være grundigere end de andre.

En norsk kvinde med HR i 12 måneder. Norsk er ikke så svært at forstå for en dansker. Link til hendes historie.

/ 12. marts 2010

 

Politisk
Ny version af afsnittet "Politisk - ønsker til sundhedssystemet" er lagt ud.

 

2009

Erfaring med medicin efterlyses
Jeg er ved at skrive et afsnit om erfaringer med medicin. Især er der stor fokus på om ikke antidepressiv medicin kan hjælpe på HR. Ikke fordi man mener, at der bare er tale om en depression, men fordi medicinen enten virker mod smerter eller virker regenererende for hjernen. Jeg savner dog at høre fra nogen som har oplevet succes med det. Skriv også hvis du har prøvet noget som ikke virker. 

PS: nu har jeg hørt fra én, hvor Saroten/amitriptylin hjalp på hovedpinen i løbet af 3 uger. Da havde hun haft HR i 10 måneder. Men jeg har hørt fra 20 andre HR-ramt, som har prøvet antidepressiv medicin, som ikke hjælper på hovedpinen.

Læs nyt afsnit i vejledningen om medicin.

 /23. nov 2009

 

 

Avis artikel om HR i Politiken
Den hedder "Hårdt slag i hovedet kan nulstille livet", se: http://politiken.dk/indland/article814578.ece         /23. okt 2009

 

Blog om HR
En fyr med 7 måneders HR har sendt mig dette link til hans blog (som dog også handler om andet end HR) - og han har sagt ja til at jeg lægger link til den her: http://kaarelbk.wordpress.com/

 

Amerikansk site om HR og andre hjerneskader
Nyt til linksamlingen: http://www.tbiguide.com/ Nærmest en bog om hjerneskader (traumatic brain injury= tbi). Lige som denne her hjemmeside gennemgår den mange aspekter.

HR hører i kategorien MTBI ("M" for mild, da vi ikke har mistet tale-evne, personlighed og den slags).

 

Ny organisering af Historierne
Der er jo hen ad vejen kommet rigtig mange historier om sygeforløb efter hjernerystelse (se under Historier). For at gøre tilgangen lettere, har jeg længe gerne ville opdele dem i følgende kategorier:

1. Folk, som er blevet raske

2. Folk, som har fået det bedre, som er kommet videre i livet og har fundet ud af at leve på hjernerystelsens betingelser.

3. Folk undervejs som stadig kæmper og har gjort sig dyrekøbte erfaringer. Plus Gode råd.

Man kan fortsat se den gamle placering af historierne på henholdsvis Lange historier og Flere historier.               /13. august 2009

 

Erfaringer med traumebehandling
I lægesprog hedder det et traume, når en skade er opstået ved et slag. Ligesom hjernerystelse. I modsætning til når man har en sygdom.

Men i psykologsprog og daglig sprog betyder et traume en voldsom oplevelse, som man ikke kan forholde sig til - og dermed hænger fast i.

Skriv ind hvis du har erfaringer med traumebehandling hos psykolog eller lignende - i forbindelse med HR.

/ 12. juli 2009

 

 

En mere rask
Jeg får ikke tilbagemelding hver gang nogen med langvarigt HR-forløb er blevet raske. Men her er mail fra en kvinde på 30 år, som fik HR i januar 2008:

"Jeg var fuldtidssygemeldt i en 4-5 måneder. Så fik jeg en delvis sygemelding, og startede op med en time om dagen på job, og trappede så op efterhånden. Jeg havde rigtig god støtte fra min arbejdsgiver i denne proces; fx gik jeg jævnligt i aflukkede rum (ellers sidder jeg på storkontor) for at kunne arbejde i ro og fred. Jeg fik også kortere projekter og mere afgrænsede opgaver.

Jeg vil sige at det tog 9 måneder før jeg kunne arbejde fuld tid og cirka et år før jeg kunne fungere som før. Jeg har dog stadig et større søvnbehov end tidligere, og kan stadig blive distraheret af for mange lyde på en gang. For nylig afsluttede jeg et forløb i fysioterapi, som har hjulpet mig meget med nakke- og rygproblemer.

Det er vigtigt at holde ud, få slappet af, spise sundt og slappe af. Jeg havde også glæde af at høre de der MusiCure cd'ere med afslappende musik, når jeg havde brug for hvile, men ikke kunne sove."
/ 30. april 2009

 

Mor til 4-årig
Mor til 4-årig med en måneds HR, søger kontakt til forældre i samme situation eller som har været igennem det. Se under Netværk. / 21. april 2009

 

Nye historier
En som er blevet rask indenfor ½ år, en som har været en hård tur igennem på 2½ år, og en som vil give sine dyrekøbte erfaringer med HR videre:

 

2008

Oplæsning af tekst
Når man har HR kan det være svært at læse tekst. IT- og Telestyrelsen har lagt et program ud, som kan læse elektronisk tekst op. Se http://www.adgangforalle.dk  / 26. september 2008

 

Ny historie
En kvinde har været hele den dybe HR tur igennem - med fuld sygemelding et halvt år - men er nu stort set rask, efter 1½ år. Link til hendes historie. / 9. september 2008

 

To i familien
En fyr med HR i snart 2 år fortæller, at i hans familie er der to som er blevet raske af langvarig HR. For den ene tog det 4 år. For den anden tog det 5 år. Rigtig rart at høre for os, hvor det har varet mere end 1 år. For de fleste bliver raske i løbet af 1 år, mens der ikke findes en statistik for dem som ikke bliver. Dejligt at høre at man stadig kan blive rask efter 4 år. Jeg har spurgt om ikke de vil skrive deres historie til hjemmesiden.

/28. august 2008

 

En mere er blevet rask :-)
I efteråret 2006 skrev en 29-årig kvinde ind til hjemmesiden. Hun havde haft HR i 10 måneder.

Hun havde været hos alle mulige læger og kranio-sakral behandling, men ingen havde sagt at hun skulle hvile og passe på med at overbelaste hjernen. Og intet havde hjulpet mod hovedpinerne. Hverken kranio-sakral eller stærk smertestillende medicin.

Samme efterår kom hun hos en neurolog, som satte hende til at hvile maksimalt. Det syntes hun var svært, dét at holde sig konstant i ro. Og hun var bekymret for om hovedpinerne forsatte, fordi hun ikke var god nok til at hvile. Det gjorde ondt bare at vaske hår eller løft 1 liter mælk. Efter et år var det blevet lidt bedre, men stadig kunne hun ikke magte at lave mere end én ting pr dag.

Her i foråret opløste HR'en sig. Efter 2 år og 3-4 måneder. Langsomt trappede hun op. Og er nu 99% rask.

Hun er den første jeg har kendt, som er blevet rask efter så lang tid. De andre HR'ere, som er blevet raske, har været i løbet af det første år. Jeg har bedt hende om at skrive sin historie til hjemmesiden - men nu er der fuld blæs på hende. Efter 2 år i "fængsel" er der noget liv som skal leves!

Korrektion: hun er den første jeg har MØDT mens hun har haft HR, som er blevet rask efter mere end 2 års HR. Der er en som har skrevet mails til hjemmesiden, som kort efter hun skrev første gang, begyndte at få det bedre. Nu er hun også ret godt kørende - laver alt muligt, kan arbejde fuld tid og er flyttet til udlandet. Hendes bedring skete ved 2-3 års HR.

/24. august 2008

 

Ny historie
En 32 årig kvinde fik HR ved at falde af en hest for 10 måneder siden. Link til hendes historie. / 11. juli 2008

Ny historie
En 41 årig kvinde skriver (på underholdende vis) om at få hjernerystelse og klare de første måneder - plus giver råd videre. Link til hendes historie. / 2. juli 2008

 

Ny printvenlig version
Nu er ligger der en ny version af den printvenlige udgave af Vejledning og viden i printvenlig. Ikke store ændringer. Men løbende kommer der små tilføjelser. Denne version indeholder også "Svære følelser" /8. juni 2008

 

Erfaringsudveksling om temaer
Ind imellem kommer der et spørgsmål, hvor vi indhenter svar fra flere HR-ramte. Svarene på nogle af disse spørgsmål ligger nu under en ny side: Temaer under Historier. /3. juni 2008

 

En flækket cykelhjelm
Rådet for Større Færdselssikkerhed har i deres 2008 kampagne for at bruge cykelhjelm bragt denne historie om Marianne.

 

Ny historie
En 28 årig kvinde, som har kæmpet sig op i løbet af 3 år. Link til hendes historie. / 10. april 2008

 

Henvendelse nr. 100
I løbet af to år har ialt 100 HR'er skrevet ind til hjemmesiden. Til start lå hjemmesiden på et helt andet domæne og var ikke så nem at finde. Dengang kunne der godt gå 1-2 måneder imellem henvendelserne.

Selv da vi fik domænet www.hjernerystelse.dk i juni 2006 var hjemmesiden ikke så nem at finde - den lå længe omkring nr 80, når man søgte på Hjernerystelse på Google. Men i løbet af et år kom den op blandt de 10 første. Og henvendelserne steg til 3-7 om måneden.
/ 8. april 2008

 

Ny historie
En 22 årig kvinde er næsten rask efter 7 måneder, hvor hun i 5 måned lå helt slået ud i sengen dagen lang. Link til hendes historie.
/ 16. marts 2008

 

Nye historie
Siden nytår er der kommet en bunke historie ind til hjemmesiden. Jeg har bare ikke haft overskud til at lægge dem ud (jeg har blandt andet haft tilbagefald med HR'en).

Nu har jeg til en start lagt dem alle på siden Flere Historier. Så må jeg senere få lavet resuméer og flette dem ind blandt de andre.
/ 24. februar 2008

 

Link til god artikel om HR
En journalist kontaktede os efter at have læst på hjemmesiden. Det kom der en rigtig god artikel ud af. Både med udtalelser fra fagfolk og et eksempel på hvor langvarigt og begrænsende et sygeforløb efter hjernerystelse kan være. Den er god at vise til pårørende.

Med tilladelse fra journalisten, Anne, kan her hentes den artikel som blev bragt i Frederiksborgs Amts avis den 5. januar 2008. Faktisk er det to artikler (én på forsiden og én i 3. sektion).

Hent pdf-fil her (obs: stor fil - tre A4 sider)

Opfordring: send artiklen til de læger og andre fagfolk, du er stødt på, som trænger til mere viden om langvarig hjernerystelse !

 

Medie-omtale af langvarig hjernerystelse
Midt i december kontaktede en journalist os, fordi hendes veninde havde haft HR i efteråret - og ved at læse på denne hjemmeside var hun blevet chokeret over galt og langvarigt hjernerystelse kunne blive.

Idag er der omtale af journalistens artikel på:

Læs også om vores mening om sundhedsvæsnets tilbud til os HR patienter her på hjemmesiden under Politisk.

/5. januar 2008

 

Så mange savner hjælp fra lægerne
Her endnu én, som reelt kun har fundet hjælp til HR helvedet/udfordringen på denne hjemmeside. En 31 årig kvinde skriver:

"Jeg vil bare sige tak for den flotte hjemmeside, I har lavet. I beskriver tingene SÅ præcist, gør det hele meget overskueligt og lettilgængeligt (for os, som ikke kan være særligt længe på nettet!) og er så velformulerede. Jeg er meget imponeret!! Og det er så prisværdigt det store arbejde, I lægger i at hjælpe andre!
 
Jeg fik hjernerystelse for 7 måneder siden - og kører på nuværende tidspunkt med meget stram styring (jeg har ligget i sengen de første 4 måneder). Jeg bruger hjemmesiden flittigt og har fået rigtig god hjælp. Meget mere hjælp end fra alle de læger, jeg har snakket med, og som helt har glemt at fortælle mig, at det rent faktisk kan lade sige gøre at træne sin hjerne op til alting igen, hvis man bare gør det stille og roligt. Jeg er allerede kommet et lille stykke. Og ser frem til flere fremskidt snart. Jeres hjemmeside har givet mig mod på at blive rask igen! :-) "

/3. januar 2008

2007

Ny historie
28 årig kvinde, som har kæmpet sig op fra sengeliggende stadie, skriver her om hvor godt det går nu. Læs kort historie om 28 årig med 3 års HR   /29. december 2007

 

Mere om motion og kroppen
Der er en teori om at grunden til, at vi i vores del af verden hyppigere udvikler langvarige mén efter piskesmæld, er fordi vi ikke er så fysisk aktive og ofte har dårlig kropsholdning (f.eks. foran computeren). Dermed er vi mere blokerede i ryg, nakke og centralnervesystemet. Det giver dårligt omløb. Og gør det svært at komme sig over en skade.

Denne teori fører til samme konklusion som under forrige punkt: sørg for at dyrke let motion - især for ryggen - og arbejd på en rank kropsholdning.                                              /29. december 2007

 

Amerikanske læger: afpasset motion hjælper
Amerikanske læger fra University of Buffalo's Sports Medicine Institute har udviklet et træningsprogram med fysiske øvelser til HR-ramte - med så meget succes at de har fremlagt det på lægekonferencen "2006 Brain Injury Conference".

I denne artikel (hos Medical News Today) står der ikke præcist, hvad den afpassede træning går ud på. Men der står, at træningen tager udgangspunkt i at HR-patienter har en skade på det system, som regulerer blodgennemstrømningen i hjernen. Det understreges at træningen skal være kontrolleret, ikke må provokere symptomerne og langsomt optrappes. Bemærk at virkningen af motionen vurderes først efter 3 uger.

Denne teori er vi flere med langvarig hjernerystelse som kan støtte. Med træning (f.eks. pilates som arbejder meget med ryg og nakke) har vi fået det væsentligt bedre - om end vi ikke er blevet raske. Læs mere om motion, nakkeøvelser, fysioterapi og folks erfaringer her på hjemmesiden.

PS: Hjernen er del af centralnervesystemet, som både består af hjernen og rygmarven, læs mere under wikipedia om centralnervesystemet.

Derfor konkludere vi at det er godt at lave motion for ryggen og nakken - plus det er vigtigt at have en god kropsholdning.

/25. november 2007

 

Ny historie
30 årig kvinde som stort set er rask nu :-) Hun har haft succesfuld og forsigtigt optrapning på arbejde, siden hun genoptog det efter 2 måneder. Med super støtte fra både egen læge, og fra sin chef (som selv havde prøvet at have hjernerystelse). Læs om 30 årig med 10 måneders HR   /26. oktober 2007

 

Quick Guide
Vejledningen er jo blevet lang. Som noget ny her på hjemmesiden, er der nu et tilbud om at starte via Quick Guiden. / 24. oktober

 

Ny historie
29 årig mand, som er blevet stort set rask efter 10 måneder (heraf de første 7 måneder som "grøntsag"). Gode råd om at programlægge sin dag / langsom optrapning, samt insistere på en positiv ånd. Læs om 29 årig med 10 måneders HR /21. oktober 2007

 

Nu med indholdsfortegnelse
Den printvenlige udgave af Vejledning og viden i printvenlig har nu fået indholdsfortegnelse på (pdf-fil på 29 sider). Indeholder også et par tilføjelser siden sidste version. /14. oktober

 

Ny historie
Fisker fra Thyborøn fortæller. Læs om 36 årig med 13 måneders HR /oktober 2007

 

Hvad er migræne ?
Ind imellem bliver man spurgt om HR-hovedpinen er ligesom migræne. Jeg har ikke rigtig haft styr på, hvad migræne præcist vil sige. Læs mere hos Migrænikerforbundet. Der er både lighedstræk og forskelle til HR hovedpine. /30. september 2007

 

Printvenlig "Vejledning og viden"
En opdateret udgave af Vejledning og viden i printvenlig udgave (pdf-fil på 28 sider) er nu lagt ud. Vejledningen justeres og udbygges løbende. /18. september

 

Ulykkesforsikring
Har du en ulykkesforsikring ? Hvis du har det, skal ulykken anmeldes inden der er gået 1 år. Det er først efter 1 år at man vurdere skaden. Men inden da kan det være at din ulykkesforsikring dækker f.eks. fysioterapi.

 

Ny historie og justeringer
Det nye afsnit Faser og faldgruber er blevet justeret efter input.
En 51 årig kvinde har indsendt hendes historie.
/11. august 2007

 

"Hjernetrappen" fra svensk artikel
Nogle svenske forskere er kommet med dette forslag til retningslinier for sportsfolk ramt af hjernerystelse (som på svensk hedder hjärnskakning). Her anvendes begrebet hjärntrappan (=hjernetrappen) med henblik på gradvis genoptagning af sporten. Der er 6 trin på hjernetrappen.

Trin 1: Hvile indtil den ramte er symptomfri. Både fysisk hvile og mentalt/koncentrationsmæssigt. Fysisk aktivitet skal være uden stigning i pulsen.

Trin 2: Når man har været symptomfri i 24 timer, kan man starte på let aerob træning. Fx på en kondicykel. Start på lavt minuttal og øg gradvist.

Trin 3: Individuel træning af det man er vant til, fx løbetræning.

Trin 4: Træning sammen med sit hold - men uden kontakt (fx kropskontakt eller nikke til bolden)

Trin 5: Holdtræning med kontakt

Trin 6: Tilbagevenden til almindelig træning og kampe

 

Der skal mindst gå 24 timer mellem hvert trin. Og hvis symptomerne vender tilbage efter træning, og den ramte skal vende tilbage til total hvile indtil symptomerne er væk igen. Når den ramte har været symptomfri i 24 timer, kan han/hun vende tilbage, men på et trin lavere, end der hvor han/hun ellers var kommet til. Hvis man to gange får tilbagefald, skal man afbryde.

 

Se den svenske artikel i Läkartidningen fra foråret 2007.

OBS: Det er vores erfaring, at det med at hvile til man er symptomfri kun er muligt i starten - måske i den første måneds tid. Senere kan man alene reducere hovedpineniveauet og andre symptomer ved at hvile meget - men ikke til symptomfrihed. Så tro ikke at du kan helbrede dig selv ved kun at hvile.

Her nævnes også kort forskning om, at man kan være genetisk disponeret for langvarig hjernerystelse (The Lancet 1997). Genet hedder Apo-E4 (Apolipoprotein E epsilon 4). Bemærkning fra vores erfaring: flere med lange hjernerystelser har tidligere i deres liv haft korte hjernerystelser - så det må også afhænge af andet end generne.

Se den svenske artikel i Läkartidningen fra foråret 2007 

/ 24. juli 2007

 

Nye historier
34 årig med godt 2 års hjernerystelse. Efter ½ års sygemelding startet op på arbejde og arbejder idag 6 timer om dagen. God erfaring med fysioterapi og hjælpemidler. Læs historien.

28 årig med hjernerystelse i 8 måneder. Skulle netop starte nyt job. Kørte for hårdt på. Er nu gået ned i tid. Link til historie. /lagt ud 15. juli 2007

Så nu ligger der 23 HR historier - kortere eller længere.

 

Ny historie
Forældrene til en 11 årig pige fortæller. Læs om 11 årig som er rask nu efter 1 år /juni 2007

 

Nye afsnit under Vejledning og Viden
Se Forventninger til fremgang
Og Faser og faldgruber
/23. juni 2007

 

Giv feedback til læger og neurologer
Hvis du har haft HR i flere år og hvis du tidligere har oplevet at læger og neurologer har sagt misvisende ting til dig om hjernerystelsen, så hermed en opfordring at skrive til dem. F.eks. når du har 'jubilæum' på årsdagene for hjernerystelsen. Måske har de sagt, at du bliver rask indenfor et år, eller at en hjernerystelse IKKE KAN tage mere end 3 måneder. Giv dit bidrag til at gøre vores sundhedssystem klogere på HR !!! Skriv et brev til dem og fortæl hvordan det er gået siden du var til konsultation hos dem for måske flere år siden ... Og blær dig gerne bagefter ved at fortælle det til os ;-) /15. juni 2007

 

Lydfiler
Vi er blevet foreslået at lægge lydfiler på hjemmeside - fordi HR'er har svært ved at læse lange tekster. Hermed en opfordring til at indtale din historie på en lydfil og sende den til os :-)  Lyt til test / 11. maj 2007

 

Ny historie
Hun har haft rimelig fremgang og var også startet forsigtigt op på arbejde - men er lige blevet fyret. Har gode erfaringer med hypnose til at blive god til at slappe af. En velskrevet historie. Læs om 36 årig med 8 måneders HR  /maj 2007

 

Svensk forsker
Til det evige problem med ,at HR / post-commotio ikke kan måles, er her interessant forskning (refereret på http://www.dhic.dk/ ):
Den svenske patolog Gunilla Bring har obduceret en række trafikofre, hvor der ikke var konstateret skader på nakken, hverken ved almindelig obduktion eller røntgen. Ved en langt grundigere obduktion og mikroskopisk undersøgelse, fandt hun diffuse skader på nerveforbindelser, overrevne aksoner og/eller mikroskopiske blødninger i hjernestammen (overgangen mellem rygrad og hjernen), der kan derfor være organiske skader, selv når scanning viser intakte forhold.
Hvis nogen søger efter flere oplysninger om dette på nettet, så send til os, hvis du finder noget mere interessant ! /22. april 2007

 

Printvenlig "Vejledning og viden"
En opdateret udgave af Vejledning og viden i printvenlig udgave (pdf-fil på 20 sider) er nu lagt ud. Vejledningen justeres og udbygges løbende. /8. april 2007

 

Kontakt mellem pårørende
En kæreste til en HR'er efterlyser netværk for pårørende - for at dele praktiske erfaringer og dele det følelsesmæssige. Hvis du er pårørende og gerne vil i kontakt med andre pårørende, så skriv ind til hjerne@mail.tele.dk, mærket 'Pårørende netværk'. Så sætter vi pårørende sammen efter nogenlunde alder og hvilket HR-stadie, den ramte er på. /11. marts

Løbende opdateringer 
Mindre opdateringer hist og pist på hjemmesiden annonceres normalt ikke her. F.eks. er der kommet en mindre opdatering til den nye side om "De Svære Følelser" :
Med en hjernerystelse er det angstprovokerende, at man ved at lave helt almindelige ting kan 'slå sig selv ud' og fremprovokere smerte. Et godt råd: brug angsten konstruktivt til at motivere dig til at passe på og styre dit aktivitetsniveau !

Og på forsiden (Intro), under "Beskrivelse til pårørende", er uddybet:
Man kan være ramt i forskellig grad. Lige fra:
1) at være totalt sengeliggende, have endeløse hovedpiner, ikke kunne tale mere end to stavelser og ikke ku tåle lys og lyde - over:
2) at kunne arbejde 3 timer om dagen, men hele tiden må stoppe op, og måtte hvile meget af dagen - til:
3) at kunne leve næsten normalt, men bare ind imellem være mere træt og have hovedpineanfald.
/10. marts 2007

 

Nyt afsnit - De svære følelser 
Når langvarig hjernerystelse indebærer mange smerter og er meget begrænsende, så er det følelsesmæssigt hårdt. I efteråret var jeg til et foredrag om de svære følelser ved alvorlig sygdom. Noter fra foredraget kan læses under De svære følelser . F.eks. blev det meget klogt sagt, at "Det er først, når man har set i øjnene, hvad man IKKE kan, at man kan være glad for det man kan." /4. marts.

 

Ny historie
Endnu én som har været igennem hele møllen, men hun har godt fat i reglerne nu. Læs om 36 årig med 10 måneders HR. /24. februar.

 

Tip til fysioterapi-forløb
Tilføjelse til afsnit om Nakkespænding og fysioterapi:
Tip til forløb hos fysioterapeut: 1) Når du har gået 7-10 gange hos en fysioterapeut, så skift til en anden. Der er forskel på fys'er. De kan noget forskelligt. 2) hvis du er meget 'smadret' efter fysioterapi (resten af dagen eller dagen efter), så bed fysioterapeuten om at være blidere næste gang. 3) fysioterapeuterne tager efteruddannelse i fx nakke eller kæbespændinger. Så hvis du har et specifikt problem, så prøv at ringe rundt og spørge efter én, som har efteruddannelse i netop dét.

Hvorfor er fysioterapi nyttigt til HR ? Læs korrespondance.

Historier
Historier er nu organiseret på en mere overskuelige måde. Korte resuméer står under Historier med links til de fulde historier, som ligger under Lange historier. / 11. februar 2007

 

Statistik på hovedtraumer 1994-2002
I Ugeskrift for Læger nr. 3 / 2007 er der en artikel om "Epidemiologi og behandling af hovedtraumer i Danmark 1994-2002, belyst ved sygehusstatistik". De påpeger at der fortsat mangler en koordineret indsats overfor hjernerystelsespatienter. Og at de ikke kan fastslå antallet af personer med langvarige følger, fordi: "Den oftest meget kortvarige hospitalisering har hidtil ikke muliggjort tidlig identifikation af de patienter, der har risiko for langtidsfølger." Ifølge udenlandske undersøgelser fra 1970'erne havde 24% af patienterne med hjernerystelse et eller flere symptomer tre måneder efter traumet, mens 15% stadig havde et eller flere symptomer efter et år.

I øvrigt pudsigt, at ifølge statistikken 69% af hjernerystelserne mænd og 31% kvinder (status i 2002). Men her på hjemmesiden er der flere kvinder, som henvender sig, end mænd ! Måske fordi kvinder har lettere ved at tale om sygdom og svagheder ?

Artiklen afslutter med "Der er fortsat et uløst og »hjemløst« problem vedrørende de mange hundrede, op til flere tusinde personer pr. år, hvis funktionsevne og/eller velbefindende er påvirket i måneder eller år grundet følger efter hjernerystelse. " JA !!! /9. februar 2007

 

Hvis alt er gået i fisk for dig
Jeg har selv prøvet flere tilbagefald, hvor jeg var total slået ud af hjernerystelse og ikke have nogen form for fremgang i ugevis eller månedsvis. Nu har jeg kæmpet mig op og er ret godt gående. Via hjemmesiden her er jeg i kontakt med flere, som er totalt slået ud og sidder fast. Under Den Skrappe Kur er tilføjet en nødhjælp, som er kort og overskuelig (man magter jo ikke så meget på det stadie) / 8. februar '07

Første stadie
Start med at fokusere på:

  • Meget hvile

  • Optræn dig selv til at lytte til hjernens signaler, imens du er igang med noget. Lige så snart du mærker mathed, at det strammer, sander til, at du får kvalme eller andet som tegn på at hovedet ikke kan klare mere, så stop op. Øv dig i at sige til andre: "Nu bliver jeg træt. Jeg må hvile". Øv dig i at trække dig tilbage. Læg dig ned.

  • Vær kun aktiv i 10 minutter ad gangen, så hvile igen. Hvil imellem alle aktiviteter. Ha kun én ting pr dag, som varer en time.

  • Sig eller skriv til alle dine omgivelser, at det her er din hverdag nu. Bed dem fx om at hjælpe dig med at telefonsamtaler kun må vare 5 minutter.

Kør på dette niveau indtil:

  • hovedpineniveauet er faldet (i hvert fald den type hovedpine, som almindelige hovedpinepiller ikke hjælper på)

  • du føler at du mestre, at stoppe op, ligeså snart du kan mærke at hjernen er ved at blive træt

  • du føler at du har overskud til at lave mere.

Så er du klar til langsom langsom optrapning. Regn med at dette tager mange måneder. Men det er kun muligt for dig at lykkes, hvis du har indset at der ikke er nogen vej udenom. Hvis du bliver ved med at tro, at du kan det samme, som før hjernerystelsen, så skal du først fokusere på at se situationen i øjnene - og føle sorgen over tabet af frihed og over hvad der har ramt dig. Det kræver SÅ meget at styre sit aktivitetsniveau og hvile rigtig meget i månedsvis, at man skal være topmotiveret for at gennemføre.

 

Animation af en hjerne, som rystes
Se animation hos New England Journal of Medicine af hvad hjernen udsættes for ved denne type slag på hovedet. Animationen indgår i en lægevidenskabelig artikel om Concussion (=hjernerystelse). I øvrigt fandt jeg ikke noget nyt i den artikel. Igen meget lægevinkel - og ikke så meget på hvordan man som patient skal håndtere situationen.  / 21. januar

 

Ønsker til sundhedssystemet
En opfordring til politikere og sundhedssystemet, se under ny fane Politisk. /12. januar.

 

Regeringen vil oprette patientnetværk
Jeg har lige hørt i kl. 23-radioavisen, at regeringen vil støtte oprettelsen af patient-netværk !!! Faktisk udtalt af Anders Fogh himself - i forbindelse med kvalitetsreformen, se denne hos DR. Der skal oprettes internetsider, hvor patienter kan udveksle erfaringer. Tju-hej. Ja, vi er jo nogle som er på forkant med den slags ;-) Det tager godt nok udgangspunkt i kræftpatienter og behandlinger på sygehusene, men mon ikke HR'er kan komme med. Sig til hvis du hører mere ... Måske kommer der noget på socialministeriets hjemmeside eller kvalitetsreformens hjemmeside. / 11. januar 2007

 

Ny historie
En mailkorrespondance om det at komme igang med at styre sit aktivitetsniveau, når man har haft hjernerystelse i over 1 år. /11. januar.

 

Klog neurolog
"Du skal hele tiden lave en aftale med dig selv, før du går i gang med en aktivitet, om hvor meget og hvor længe, således du ikke kommer til at provokere symptomerne. Kun på denne måde kan du få yderligere fremgang". Det er den mest indsigtsfulde neurolog, jeg har hørt om.    /9. januar

 

Nyt motions fif
Det er rigtig vigtigt at få rørt kroppen. Men ligesom med al anden aktivitet, kan man overbelaste hjernen, hvis det er for voldsomt. Under  Vejledning og Viden er der tilføjet en idé til træning, som kan passe ind i en hjernerystets livsvilkår:

Få fat i en motionsvideo (ja, det hedder jo DVD nu om stunder). Vi er et par HR'er som er begejstrede for pilates-DVD'er. For det kan godt være krævende eller upassende at skulle gå på et gymnastikhold. Derimod; på stuegulvet med en DVD kan man træne, når man er oplagt til det, og i det omfang man magter. Råd: start blidt op med kun 10-15 minutter og kun hver 3. dag. Efter et par uger kan du øge. Man får et godt udbytte af at træne to gange om ugen.
/7. januar
 

Feedback til læger
Kurt og Signe fra Christiansfeld har skrevet til en neurolog, som de konsulterede for 1½ år siden. Neurologen havde bedt om et postkort, når Signe blev rask. Det er Signe ikke blevet og har nu fået førtidspension. I brevet fortæller de neurologen, at de har følt sig på Herrens mark - indtil de fandt denne hjemmeside. 

Gud vide om det ville hjælpe noget, hvis alle HR'er skrev sådan et brev til de læger, de har været i kontakt med. Min fornemmelse er, at neurologer får alt for lidt feedback fra patienterne - og dermed er dårligere rustet til at hjælpe nye HR'er. Så hermed opfordring givet videre !!!

Ny version af den printvenlige vejledning
Vejledning og Viden ligger i en printvenlig version. Sidste version var fra 2. december. Der er kommet flere justeringer siden og nu ligger den i en pdf-fil. /Lagt ud 6. januar.

 

2006

Ny historie
41 årig med hjernerystelse i over 3 år. Blandt andet fortæller hun, hvad hun konkludere om fysioterapi, akupunktur og kranio-sakral terapi. Læs under Historier om 41 årig kvinde. /Lagt ud 30. december.

 

Vejledning og Viden
Flere steder under Vejledning og Viden er blev justeret.

Fx under Praktiske tip om tinnitus, som følge af hjernerystelsen:
Hvis tinnitus/ringen for ørerne er et belastende symptom, kan man få god hjælp på et offentligt høreinstitut. Man behøver ikke en henvisning af lægen. Man kan godt selv kontakte. Førnævnte med 1½ års hjernerystelse beskriver sin tinnitus, som larmen fra en bus i tomgang ! Hun blev hjulpet på et høreinstitut.

Og under Håndtering af omgivelser:
Råd: gem følelsen af at være offer til private jammer-stunder. Konstant offerrolle fører ingen gode steder hen. Når det gælder hverdagen og kontakten til andre mennesker, gælder det om at være handleorienteret, pragmatisk, konkret og holde følelserne behersket. Find din indre fighter frem: gennemtænk hvordan du skal orientere andre og hvordan du siger stop. Kan ske at man føler sig drænet for kræfter til nogen som helst kamp. Tip: så vent og giv dig lov til at gispe og jamre ... og så snart du har lidt overskud, så start i det små. Fif: små projekter giver større chance for succes ! Søg succeser ! De giver energi til mere.

/30. december.

 

Radioprogram
Jeg skrev for et par måneder siden ind til P1's program Ret og Pligt, fordi jeg var bekymret for en med 2 års hjernerystelse, som havde henvendt sig via hjemmesiden her. Jeg spurgte til 'familierådslagning'. Men indslaget handler også meget om langvarig hjernerystelse. Udsendelsen fra 18. december kan høres via hjemmesiden: http://www.dr.dk/P1/retogpligt/ .

 

Danmarks kort
Hvor i landet findes de andre hjernerystelsesramte, som har skrevet ind til denne hjemmeside ? Se under Kontakt os. /Lagt ud 9. december.

 

Ny historie
Fyr med hjernerystelse i 11 år fortæller. /Lagt ud 9. december.

 

HR netværk
Se den nye udgave af HR netværk. Der er nu lagt op til en børs, hvor man kan udveksle fif og komme i kontakt med andre HR'er i lokalområdet. /Lagt ud 9. december.

 

Spred kendskabet til hjemmesiden
Her er en side, som kan printes ud og gives til læger, fysioterapeuter med flere, så hjemmesiden kan nå ud til flere med langvarig hjernerystelse. Kom gerne med idéer til hvordan vi ellers kan nå ud til andre i denne ulykkelige situation. / Lagt ud 11. december.

 

Radioprogram
P1-udsendelse om kroniske smerter fra 4. december 2006: http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2006/12/04140904.htm

 

Ny tekst i Vejledningen
3. december 2006 er der tilføjet et afsnit med øvelser under  "Nakkespændinger og Fysioterapi" i Vejledningen:

Øvelser til at løsne op og mild styrketræning af nakke/skulder:

"March på stedet": Stå på gulvet. Hold armene bøjet, som når man kondiløber. Løft det ene knæ op til omkring hvor låret er vandret. Samtidig trækkes den modsatte arm frem, stadig bøjet og løftes frem foran kroppen (=krydstræning med knæet). Tæl én. Tilbage, og så løftes det andet ben og den anden arm. Tæl 2. Hovedet holdes ligeud hele tiden, mens man får et vrid i ryggen. Tæl til 50. Gør øvelsen i det tempo, du kan lide. Øvelsen laves 2-3 gange om dagen. Øvelsen træner nakkemuskler (fordi armene holdes oppe) og rygmuskler. Nogle af de anspændte nakkemuskler har forbindelse langt ned ad ryggen.

Samme virkning fås ved at bruge armene på samme måde, mens man går. Måske har du set sporten kapgang. Det er samme grundbevægelse som løb, bare uden det spring og bump, som løb indebærer. De fleste med hjernerystelse kan ikke tåle at løbe (pga. bump i hjernen).

Du skal ikke vurdere virkningen før end du har lavet øvelsen i et par uger. Hvis du rigtig vil undersøge virkningen, så lav øvelsen i et par måneder og hold så 2-3 ugers pause. Bliver dine spændinger under pausen værre/genopstår de ?